top of page
Majestic mountain peak illuminated by go

Mere impact af forskning gennem workshops

- Sådan kan du designe workshops, der gennem din forskning skaber værdi

for patienten, i klinikken og i sundhedsvæsenet.

VID inviterer forskere fra Forskningsenhederne for Almen Praksis til to online seminarer, som kan gøre dig klogere på, hvordan du kan bruge workshops i din forskningsproces til at skabe impact. Vi har allieret os med dygtige kolleger på forskningsenhederne, og vi glæder os til at byde velkommen til to spændende eftermiddage.

baggrund.png

Seminar 1: 

Hvilken slags værdi kan du skabe gennem workshops?

Dato: 4 marts kl. 13-15

Program:

13.00-13.05

Velkommen ved VID

13.05-13.35

Vælg workshop-type ud fra den værdi du ønsker at skabe

Der findes forskellige typer af workshops, som kan bruges i forbindelse med forskningsprojekter. Dette oplæg giver en introduktion til, hvilke workshops man med fordel kan bruge i forskellige faser af forskningsprocessen og til forskellige formål.  

Ved seniorforsker og lektor Anna Mygind, ph.d.

13.35-14.05

Fra idé til impact: Når workshops styrker forskning og samskabelse.

Workshops kan skabe værdi igennem samskabelse og styrke din forskning. Dette oplæg giver en introduktion til, hvordan du kan gå fra en konkret ide til at opnå impact igennem workshops.

Ved professor Michael Skovdal Rathleff, ph.d.

14.05-14.35

’Shared learning’ om tværsektorielle forløb

Shared learning handler om at sætte faggrupper sammen om løsning af konkrete problemstillinger. Det bidrager til at blive bevidst om egne professionelle roller og få forståelse for andres roller, og det kan bidrage til at forbedre samarbejdet om f.eks. patientforløb på tværs af sektorgrænser.

Ved lektor Ann Dorrit Guassora, ph.d.

14.35-15.00

Samlet drøftelse og på gensyn til seminar 2

baggrund.png

Seminar 2: 

Hvilke værktøjer kan du bruge til at skabe værdi på en workshop?

Dato: 18. marts kl. 13-15

Program:

13.00-13.05

Velkommen ved VID

13.05-13.35

Grafisk facilitering i workshops

Grafisk facilitering er blevet mere udbredt og har særligt været anvendt til at visualisere idéer i designprocesser. Typisk foregår det ved at en grafisk facilitator tegner et mødereferat på et stort papir in situ. Grafisk facilitering rummer en række potentialer i participatoriske forskningsprojekter og egner sig til et workshopformat. Grafisk facilitering kan bl.a. hjælpe med at nedbryde sprogbarrierer, øge deltagelsesmuligheder i forskning og skabe muligheder for videndeling på tværs af fagligheder. I dette oplæg hører I om to forskningsprojekter, hvor grafisk facilitering er blevet anvendt.  

Ved adjunkt og projektkoordinator Catharina Thiel Sandholdt, ph.d.

13.35-14.05

Brug af 'Fremtidsworkshops' til at informere nye behandlinger

Simon giver en introduktion til Fremtidsworkshops, og hvordan sådan en workshop kan faciliteres ved hjælp af inspirationskort-øvelser og efterfølgende hvordan data kan analyseres med henblik på at understøtte sit forskningsprojekt og skabe impact.  

Ved ph.d.-studerende Simon Kristoffer Johansen. 

14.05-14.35

'Målhierakiet' som metode i workshops

Målhierarkiet er et praktisk værktøj til at skabe sammenhæng mellem aktiviteter, resultater og den ønskede effekt. Du vil høre meget mere om, hvordan du stiller de gode spørgsmål, så målene bliver tydelige og realistiske. Det giver fælles retning, forpligtelse og mulighed for at følge værdiskabelsen tæt.

Ved projektleder og ph.d.-studerende Ulrik Bak Kirk.

14.35-15.00

Samlet drøftelse og på gensyn en anden gang

Tilmeld dig VIDs nyhedsbrev

  • LinkedIn

VID © 2025

LOGONEG.png
bottom of page