Aktuel forskning på Forskningsenhederne for Almen Praksis

Forskningsgruppen arbejder med projekter, som tager afsat i patienter med akutte problemer i almen praksis. Fokus er både på almen praksis og samarbejdet med aktører i det akutte sundhedsvæsen (dvs. lægevagt og natberedskaber, akuttelefon 1813, skadestuer/akutafdelinger, og præhospitalerne (ambulancehjælp 112).

Formålet med Center for Musculoskeletal Health er at udvikle, undersøge og implementere specifikke behandlinger og håndteringsstrategier for de hyppigste muskuloskeletale lidelser (f.eks. ryg, knæ og skuldersmerter).

Det overordnede formål med Deep End Denmark er at styrke almen praksis i belastede områder og herved bidrage til at mindske konsekvenserne af ulighed i sundhed.

Antallet af patienter med multimorbiditet stiger i almen praksis, og i takt med dette stiger også interessen for forskning inden for området. En række forskere ved Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet undersøger, hvad der karakteriserer fænomenet multimorbiditet, og hvad fænomenet betyder for patienter, praktiserende læger og for forskning i almen medicin.

Forskningsgruppen arbejder med projekter, som har fokus på at optimere diagnostik og behandling af hyppige infektioner i almen praksis, såsom luftvejs- og urinvejsinfektioner. 

Forskningsgruppen forsker i kræftforløbet fra de første oplevelser af symptomer til lægesøgning i almen praksis, udredning, behandling og opfølgning af kræft.

MOVE forsker i, hvordan dansk almen praksis i højere grad kan anvende fysisk aktivitet til at fremme befolkningens sundhed f.eks. gennem bedre sektorovergange mellem almen praksis og civilsamfundet (sociale henvisninger).

Forskningsgruppens formål er at udforske de komplekse spørgsmål omkring medicinbrug set fra individuelle, sociale og samfundsmæssige perspektiver. Gruppen undersøger alternativer til medikamentel behandling og fører an i forskning om medicin fra et hverdags- og klinikperspektiv.

Forskningsgruppen arbejder bl.a. med registerforskning og Det Danske Multisygdomsindeks, som er udviklet af gruppen, og som klassificerer 39 fysiske og psykiske sygdomme på befolkningsniveau i både den primære og sekundære sektor.

Formålet med forskningsgruppen er at undersøge, hvordan de senere års organisatoriske ændringer i almen praksis påvirker de praktiserende lægers trivsel og adfærd. Gruppen fokuserer bl.a. på praksisakkreditering, dannelsen af kvalitetsklynger i forbindelse med den nye overenskomstaftale, ny organisering af behandlingsforløb for kroniske patienter og nye afregningsformer.

Gruppen vil forbedre viden om håndtering af smitsomme sygdomme, mindske uhensigtsmæssig brug af antibiotika samt kontrollere udviklingen af antimikrobiel resistens.

Formålet er at forbedre behandlingskvaliteten for patienter med svær psykisk sygdom og dermed mindske overdødeligheden og bedre livskvaliteten hos gruppen.

Gruppen forsker i udbrændthed hos praktiserende læger og sammenhænge med psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed.

Forskningsgruppen forsker i at reducere unødvendige patientovergange og gøre de nødvendige overgange bedre.

APOs formål er at udvikle og gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter baseret på aktivitetsregistrering, samt at analysere arbejdet i almen praksis i forbindelse med konkrete projekter.

Enheden fokuserer på metoder til at optimere sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og det kliniske ophold samt at optimere udbyttet af det kliniske ophold, så læringspotentialet, motivation og refleksion fremmes blandt de medicinstuderende. 

Forskningsgruppen Digital Sundhed inddrager både borgere og praktiserende læger som aktive partnere på det digitale felt og undersøger, hvordan de nye digitale løsninger påvirker hverdagen hos patienten og i almen praksis.

Konsultationsgruppen udvikler konsultationsformer og professionelle roller i almen praksis. Nye udviklinger i samfundet og i sygdomsmønstre kræver en tilsvarende udvikling i almen praksis og i mødet mellem lægen og forskellige borgere som patienter. Vi ønsker at bidrage til refleksion og ny viden i de praktiserende lægers konsultationer.

KOS 2025 er en national undersøgelse af almen praksis i Danmark. Den belyser en række centrale spørgsmål: Hvilke patienter ses i almen praksis? Hvilke symptomer kommer de med? Og hvilke opgaver udfører almen praksis vedrørende patientkontakten? Disse oplysninger sammenholdes med viden om blandt andet praksisorganisation, adgang og ventetid, tilgængelighed, kompleksitet, kontinuitet og samarbejdet i det samlede patientforløb. KOS 2025 beskriver desuden udviklingen over tid ved at sammenligne det aktuelle kontaktmønster med de tidligere undersøgelser.

Vi forsker i, hvordan mennesker med sygdom oplever og håndterer vægt, trivsel og egen funktion. Hvis sundhedsvæsenet, særligt almen praksis, skal kunne tilbyde mere målrettede, realistiske og bæredygtige indsatser, kræver det inddragelse af patientperspektivet og tværfagligt samarbejde, hvor medicinske, psykologiske og sociale aspekter vægtes højt.

Forskningsgruppen undersøger forskellige aspekter af praktiserende lægers efteruddannelse samt uddannelsen for kandidatstuderende i medicin og KBU-læger.

Forskningsgruppen forsker i behandling med antidepressive lægemidler, diagnostik af mentale lidelser, mental trivsel og kronisk sygdom, problemløsende samtaler, samtalebehandling ved mentale lidelser, sorgforløb og støtte til pårørende og validering af psykometriske instrumenter.

Forskningsgruppen undersøger, hvordan nye teknologier som kunstig intelligens, virtual reality og videokonsultation hensigtsmæssigt kan integreres i almen praksis. 

Formålet med gruppen er at skabe forskningsbaseret viden til gavn for borgere, professionelle og samfund om relationers betydning for menneskers sundhed, sygdom og helbredelse.

Social prescribing er en tilgang, hvor sundhedsprofessionelle henviser borgere med komplekse helbredsmæssige og sociale problemstillinger til meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Forskningsgruppen undersøger, hvordan social prescribing bedst kan anvendes i en dansk sammenhæng og integreres i samarbejdet mellem sundhedsvæsen og civilsamfund.

Forskningsgruppen undersøger forskellige elementer af symptomoplevelsen og
eksplorerer i lægesøgningsprocessen og den videre diagnostik.

Forskningsgruppen arbejder for at optimere tværfagligheden i primærsektorens behandling og forebyggelse af smerter, funktionsnedsættelse og sygdomme. Målsætningen er bedre behandlingsresultater for patienterne og varetagelsen af flere forløb i primærsektoren, så færre patienter i fremtiden behøver en henvisning til sygehusene.

Almen praksis indtager en nøgleposition i sundhedsvæsenet, når det gælder ulighed i sundhed. Forskningsgruppen fokuserer på denne ulighed. Gruppen arbejder på tværs af forskningsemner og specifikt med forståelsen af ulighed og metoder til at studere ulighed i sundhed.

Gruppen forsker i bevægeapparatslidelser, særligt knæartrose og håndartrose og indgår i samarbejde på tværs af enhederne om etableringen af en rygkohorte.

CopLab-databasen er en sundhedsvidenskabelig informationsbank med svar på laboratorieundersøgelser fra almen praksis af mere end 1 million danskere. Databasen benyttes af flere forskere til almenmedicinsk relevant forskning. Aktuelt pågår over 20 praksisnære projekter inden for områder som hypothyreose, diabetes, senfølger ved kræft, psykisk sygdom, kolesterolsænkende behandling og hjertesvigt.

Forskningsgruppen har fokus på almindelige børns sundhed, herunder mental sundhed i familier, forekomst af sygdomme og smerter hos børn, børns medicinforbrug, og hvordan man så tidligt som muligt kan identificere børn, der af forskellige årsager ikke trives så godt, eller hvor der er risiko for, at barnets fysiske eller psykiske udvikling påvirkes.

Et bæredygtigt, klimavenligt og samtidig patientsikkert alternativ til traditionel medicin kan muligvis være at fokusere på ikke-medicinske recepter, herunder naturbaserede sundhedsindsatser. Men der mangler forskning på området.

Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus har to medarbejdere, der fokuserer på at gøre almen praksis mere grøn og bæredygtig gennem forskning på området. Derudover samarbejder gruppen med flere nationale og internationale forskere.

Enheden arbejder med en række forskellige kroniske sygdomme med fokus på at udvikle redskaber til at sikre sammenhængende patientforløb og optimere behandlingen.

Gruppen undersøger såkaldte livsstilssygdomme, som fylder meget i almen praksis. Ved hjælp af befolkningsundersøgelser og interventionsstudier med både almindelige raske borgere og patienter med diabetes forsker vi fx i kostens betydning for vægten og vægtens betydning for sundheden over tid.

GGruppen arbejder med sygdom og sundhed i grænsefladen ’mellem hverdagsliv og sundhedsvæsen’, hvor der bl.a. er fokus på symptomforståelser, lægesøgning, diagnostiske processer, tværsektorielle udfordringer, professionalisering og mødet mellem borger og velfærds/sundhedssystemet. Gruppen ønsker at vægte forskningsinteresser, der er teori-drevne/teoretisk baserede og som bedst udforskes med kvalitative metoder. Modsat en dyadisk tilgang (patientens vinkel versus den sundhedsprofessionelles vinkel) vil vi have fokus på det relationelle ’rum’, der formes der og da til f.eks. en moralsk og etisk hverdagspraksis, en specifik sygdomsforståelse og krop, eller en erfaringsbaseret vidensproduktion.

Forskningsgruppen undersøger effekten af et internetbaseret selvhjælpsprogram til patienter med længerevarende symptomer i almen praksis. Forventningen er, at programmet vil hjælpe patienten til en bedre symptomforståelse og give patienten redskaber til bedre at kunne håndtere symptomerne.

Almen praksis udsættes løbende for krav eller ønsker om implementering af ny faglig viden, nye dokumentationsredskaber samt nye modeller for kvalitetsudvikling eller intensivering af det tværgående samarbejde. Forskningsgruppen undersøger, hvordan sådanne ideer, teknologier og modeller optages i almen praksis og med hvilke konsekvenser.

Forskningsgruppen undersøger, hvordan forskellige mål for risiko og gevinst forstås og bedst formidles, og hvilke konsekvenser det har for lægers valg af udredningsstrategi og for patienters valg samt vedholdenhed overfor en aftalt behandlingsplan.

Gruppens overordnede formål er at bidrage til at mindske forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme.

Forskningsgruppen ’Sårbarhed i praksis’ arbejder på at udvikle vores forståelse af sårbare patienter og deres møde med det primære sundhedsvæsen.

Det akutte sundhedsvæsen er i en rivende udvikling. Der iværksættes mange tiltag og laves nye organiseringer for at imødekomme et stort behov i befolkningen, men samtidig kan sundhedsvæsenet opleves som tiltagende fragmenteret fra et patientperspektiv.

Forskningsgruppen ønsker at bidrage med evidensbaserede evalueringer af nye tiltag samt afprøvning af redskaber, der kan medvirke til mere sammenhængende forløb til fordel for patienterne med udgangspunkt i og omkring almen praksis.

Klinisk ultralydsskanning eller point-of-care ultralyd anvendes i stigende grad af praktiserende læger som supplement i undersøgelsen og vurderingen af patienter i almen praksis. Ultralydsgruppen arbejder for at skabe et fundament af viden om brugen og betydningen af ultralyd i almen praksis.