Vil du bestille en forsker til din DGE-gruppe?

Så send en mail til info@vidap.dk med et eller flere numre fra listen herunder.

Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål om din bestilling? Så ring til os på telefon 60 15 40 95.

 

Med venlig hilsen

VID – Netværk for viden og kompetencer i almen praksis

Emne

Gruppe / Projekt

Fokus

Multimorbiditet

SOFIA

Mennesker med en svær psykisk sygdom har ofte også komplekse problemer og fysiske sygdomme (multimorbiditet), der fører til nedsat livskvalitet og tidligere død end den generelle befolkning. Forskning har vist, at en styrket relation mellem patient og praktiserende læge, samt øget fokus på behandling af somatisk sygdom tilpasset den enkeltes behov, kan øge både livskvalitet og levetid for patientgruppen. SOFIA studiet vil teste, om en 5-årig intervention bestående af flere dele i almen praksis kan have denne effekt.

1

2

Multimorbiditet
 
Håndtering af multimorbiditet i Collaborative Care for patienter med angst og depression
Se gruppe/projekt

3

Multimorbiditet
 
Tværsektoriel indsats over for unge med psykosociale vanskeligheder
Se gruppe/projekt
Multimorbiditet
 
Se gruppe/projekt
Når forløbsprogrammets rammer ikke passer til patienten

4

5

Multimorbiditet
 
At finde sin vej med multisygdom. Et medicinskantropologisk studie af brugerinddragelse
Se gruppe/projekt

6

Multimorbiditet
 
At finde sin vej med multisygdom. Et medicinskantropologisk studie af brugerinddragelse
Se gruppe/projekt

7

Multimorbiditet
 
Prioritering af behandling og egenomsorg hos patienter med multimorbiditet
Se gruppe/projekt

8

Multimorbiditet
 
Multimorbiditet som fænomen
Se gruppe/projekt

9

Multimorbiditet 
 
Multimorbiditet, sygdomsbyrde og behandlingsbyrde og brug af sundhedsvæsenet
Se gruppe/projekt

10

Multimorbiditet 
 
Multimorbiditet – afgrænsning, symptomer og konsekvenser
Se gruppe/projekt

11

Multimorbiditet 
 
Betydningen af somatisk comorbiditet for demente patienters plejehjemsanbringelse og mortalitet
Se gruppe/projekt

12

Multimorbiditet 
 
Betydningen af socioøkonomiske faktorer for diagnostik af diabetes, samt socioøkonomiske forskelle i behandling af patienter med diabetes og hjertekarsygdom
Se gruppe/projekt

13

Multimorbiditet 
 
Betydningen af comorbiditet hos cancerpatienter
Se gruppe/projekt
Multimorbiditet 
 

14

Multimorbiditet og arbejdsevne
Se gruppe/projekt
Familie
 
Trivsel i Almen Praksis
Familiegruppen er en tværfaglig forskergruppe, som forsker i gravide kvinders, børns og unges sygdom og sundhed set fra en almen praksis-vinkel. Familiegruppen beskæftiger sig med:
 
  • Fysiske symptomer i graviditeten
  • COVID-19’s påvirkning af gravides og småbørnsmødres mentale trivsel
  • Forstærket fokus på psykosocial trivsel ved forebyggende børneundersøgelser 
  • Fædres medvirken i forskning vedrørende deres barns trivsel
  • Søvn og trivsel hos 8-12 årige børn
  • Derudover afprøver familiegruppen effekten af web-intervention til at styrke mental trivsel i småbørnsfamilier (www.familietrivsel.dk)

15

16

De "raske patienter" i almen praksis
 
Consequences of colorectal cancer screening: Economic consequences of colorectal cancer screening - a cohort study
The objective of the study is to analyse all healthcare costs and healthcare use in a regional colorectal cancer screening population in Denmark
The objective of this systematic review is to assess the adequacy of the measures used to quantify psychosocial consequences of colorectal cancer screening in the general population

17

De "raske patienter" i almen praksis
Consequences of colorectal cancer screening: Psychosocial consequences of colorectal cancer screening in the general population: a systematic review on the adequacy of measurement properties

18

De "raske patienter" i almen praksis
Forebyggelse eller selvbestemmelse - Et kvalitativt studie over gravides refleksioner relateret til anlægsbærerscreening for cystisk fibrose og videns betydning for tilslutning til fosterdiagnostiske tilbud
Projektets formål er at belyse gravide kvinders refleksioner i relation til et forslag om, at implementere anlægsbærerscreening for cystisk fibrose, som et additivt tilbud til allerede eksisterende screeninger i graviditeten (1. og 2. trimester-scanninger). Ydermere undersøges videns betydning for de gravides overvejelser og beslutninger om at tilslutte sig screeningsprogrammer i graviditeten, herunder bevæggrunde for at takke ja eller nej til tilbud om screening både før og under graviditeten. Vi ønsker at undersøge, om det at screene gravide for anlæg for cystisk fibrose, vil være mere gavnligt end skadeligt at implementere ud fra et perspektiv der bygger på, om viden altid er godt, samt om de der søger viden forstår de eventuelle psykosociale konsekvenser det kan medføre at få denne viden

19

De "raske patienter" i almen praksis
Complications from conization following cervical cancer screening: A nationwide register-based cohort study
Projektet er et landsdækkende registerstudie med formål at undersøge kendte og potentielt ukendte komplikationer til keglesnit ifbm livmoderhalskræftscreeningen. Herunder har vi et særligt fokus på om der er på langt sigt er en større forekomst af infertilitet blandt kvinder der har fået foretaget keglesnit sammenlignet med en kontrolgruppe af kvinder der har foretaget en livmoderhalsbiopsi, men ikke har fået foretaget et keglesnit

20

De "raske patienter" i almen praksis
How do women experience receiving a test result from the Danish cervical cancer screening program on sundhed.dk?
Med udgangspunkt i livmoderhalskræftscreeningen, som tilbydes alle kvinder i alderen 23-65 år, ønsker vi at undersøge, hvordan 22-29-årige kvinder oplever at se testsvar fra livmoder- halskræftscreening på sundhed.dk. Vi vil belyse, hvordan kvinderne anvender sundhed.dk, samt hvordan de forstår deres testsvar, og hvilken betydning det har, at testsvaret er tilgængeligt på sundhed.dk. Vi mener det er interessant at undersøge, hvordan det påvirker borgere at kunne tilgå oplysninger på sundhed.dk, særligt i en tid hvor sundhed.dk er mere aktuelt end nogensinde før grundet COVID-19 pandemien 

21

De "raske patienter" i almen praksis
Ph.d projekt om gavn og skade ved kræftpakken for uspecifikke symptomer i Danmark 
Ph.d.-projektet har til formål at undersøge, hvordan kræftpakken for uspecifikke symptomer, som kan være tegn på kræft er implementeret forskelligt i mellem og inden for regioner i Danmark. Derudover undersøger projektet relevante patient prognostiske outcomes af disse forskellige organiseringer samt kvalitativt undersøger kræftpakken fra et patient perspektiv

22

De "raske patienter" i almen praksis
Patient reported outcome measures in musculoskeletal research
Many patient reported outcome measures (PROMs) in musculoskeletal science are of inferior quality. Few are developed with adequate patient involvement and few are validated with proper statistical methods. Still, PROMs are used as primary outcomes in studies that influences clinical decision-making. More awareness towards the quality of PROMs as measurement tools in sports science research is needed

23

De "raske patienter" i almen praksis
Psychosocial consequences of cervical cancer screening: a cohort study
Our first aim is, to compare the psychosocial consequences of cervical cancer screening in the groups “abnormal cytology” with the control group having normal cytology, by using Consequences Of Screening – Cervical Cancer -questionnaire (COS-CC). Our second aim is to study the psychosocial consequences, using COS-CC, in the groups “abnormal six-months follow-up” compared to the control group, and “normal six-months follow-up” compared to the control group

24

De "raske patienter" i almen praksis
Measuring needs and expectations among patients with multimorbidity - Development and validation of the MMQ-scale
At udvikle og validere et Patient Rapporteret Outcome Measure (PROM) til at måle behovsrelateret livskvalitet specifikt hos patienter med multimorbiditet

26

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
Den diagnostiske proces i almen praksis: ABRSEIST
5-årigt projekt, hvor økonomiske teorier vil benyttes til at designe kliniske interventioner, der vil reducere unødvendig ordination af antibiotika i almen praksis. Projektet har til formål at identificere indikatorer for forekomsten af ​​antibiotikaresistens samt vurdere effekten af ​​lægernes brug af information om resistens og dens indikatorer i valget af ordination

25

De "raske patienter" i almen praksis
Overdiagnostik i medicinske og sundhedsfaglige perspektiver

Den medicinske teknologi er i konstant udvikling, den bliver hele tiden mere fintfølende, opløsningsevnen stiger, og den bliver billigere og nemmere tilgængelig for os alle. Det betyder, at sundhedsvæsenet, eller vi selv, kan finde selv bitte små afvigelser og unormale værdier i vores kroppe, som kan mistolkes som sygdom. Samtidig udvides definitionerne af sygdomskategorier hele tiden, og behandlingsgrænser for hvornår man er syg sænkes. Dette kan alt sammen lede til overdiagnostik, som for det enkelte individ fører til en række negative konsekvenser, og som for samfundet er både dyrt og spild af sundhedsvæsenets knappe ressourcer.

 

Overdiagnostik kan dog kun forstås på befolkningsniveau, og skal derfor diskuteres med både medicinske og samfundsfaglige teorier.

27

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
Ordination af antibiotika i den ældre population i almen praksis
Registerbaseret undersøgelse, der har til formål at identificere de faktorer, der er medbestemmende for ordination af antibiotika blandt ældre i almen praksis i Danmark

28

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
Bedre behandling af urinvejsinfektioner på plejehjem
Dette projekt sigter mod at forbedre behandlingen af urinvejsinfektioner hos beboere på plejehjem ved at fokusere på plejehjemspersonalets rolle i ordination af antibiotika. Hovedmålene er at identificere problemerne i samarbejdet mellem plejehjem og den praktiserende læge, at udvikle en relevant intervention rettet mod plejehjemmets personale og derefter at teste og evaluere interventionen. Projektet vil have indflydelse på, hvordan urinvejsinfektioner diagnosticeres og behandles på plejehjem

29

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
One Health — Styrkende forvaltning af sundhedspleje
Formålet med projektet er at forbedre forvaltningen af sundhedspleje ved at sikre sikker adgang til effektive former for antibiotika. Derfor er hovedformålet at identificere og prioritere de vigtigste "One Health" -faktorer og -interventioner (dvs. regler for receptudskrivning og optimal brug af antibiotika), der skal tages i betragtning for at sikre passende og effektiv anvendelse af antibiotika inden for den brasilianske kontekst. Denne nye viden vil igen blive brugt til at understøtte fremskridt i Brasiliens nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens (AMR)

30

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
Happy Patient-projektet
HAPPY PATIENT-projektet sigter mod at reducere den uhensigtsmæssige anvendelse og udlevering af antibiotika til de mest almindelige samfundserhvervede infektioner (dvs. luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner, tandinfektioner) med en mangesidet indgriben i sundhedsfaciliteter, som foreslået i punkt 4.2 i EU-retningslinjerne for forsigtig brug af antimikrobielle stoffer i menneskers sundhed. Interventionen gennemføres i fem lande med brug af forskellige mønstre af antibiotikaforbrug: ES, FR, LT, PL og GR

31

Infektionssyg-domme og antibiotikaforbrug i almen praksis
Diagnose og antibiotikabehandling af ældre patienter med akutte urinvejsinfektioner
Formålet med projektet er at forbedre kvaliteten af den diagnostiske proces og selve antibiotikabehandlingen af voksne patienter med mistanke om urinvejsinfektion i almen praksis. Hovedformålet er således at undersøge områder med behov for kvalitetsforbedring inden for diagnosticeringsprocessen og antibiotikabehandlingen af patienter >18 år med særlig fokus på ældre patienter (> 65 år) med mistanke om urinsvejsinfektion i almen praksis

32

Konsultation og læring
Organisering af dagsorden i konsultationer med flere helbredsproblemer
Vi arbejder med at beskrive principper for agenda setting i konsultationer med patienter med flere helbredsproblemer. Aftaler om agenda er et centralt aspekt af den patientcentrerede metode, men er traditionelt beskrevet med udgangspunkt i konsultationer med ét helbredsproblem. Vores viden om, hvordan praktiserende læger og deres patienter håndterer flere helbredsproblemer i samme konsultation, er begrænset. Spørgsmålet er aktuelt i den situation, vi er idag, hvor patienter med flere kroniske helbredsproblemer udgør en væsentlig gruppe i almen praksis, og vi har brug for konsultationsprocesser, som kan rumme helheden

33

Konsultation og læring
Almenmedicinske konsultationer med patienter med flere helbredsproblemer
Dette projekt vil udvikle kontaktfladen til almen praksis på en måde, som imødekommer behov hos patienter med flere kroniske sygdomme, og som medtænker i sine løsninger, hvilken social støtte den enkelte patient har

34

Konsultation og læring
Relationelle aspekter af videokonsultation og håndtering af dagsorden
Formålet med dette projekt er at undersøge forandringer i konsultationsprocessen, når den forgår på video eller i telefon. Hvordan påvirkes læge-patient relationen og konsultationen? Hvordan forstår lægen og patienten hinanden, og bliver deres agenda håndteret anderledes end i fremmødekonsultationen?

35

Konsultation og læring
Forståelse mellem patienter med sprogbarrierer og læger i almen praksis
Dette studie undersøger, hvilke forståelsesmæssige konsekvenser sprogbarrierer har for patienter i almen praksis og for relationen mellem læge og patient

36

CopLab
CopLab - The Copenhagen Primary Care Laboratory Database
The Copenhagen Primary Care Laboratory (CopLab) Database er en sundhedsvidenskabelig informationsbank. Den indeholder en kopi af svar på laboratorieundersøgelser bestilt af primært alment praktiserende læger i Storkøbenhavnsområdet i perioden fra 2000 til og med 2015