Journal club for klinikere
Er du og din DGE-gruppe klar til en faglig opdatering faciliteret af en almenmedicinsk forsker?
Så bestil én af pakkerne herunder, få besøg af en forsker fra Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet i 1-2 timer og bliv guidet igennem nogle af de nyeste og mest klinisk relevante fund fra forskningen.
​
Hver pakke tager udgangspunkt i én videnskabelig artikel. På baggrund af artiklen gennemgår DGE-gruppen sammen med facilitatoren artiklens vigtigste pointer, tolkningen af de videnskabelige resultater og deres centrale kliniske konsekvenser.
​​
Spørgsmål? Ring 60 15 40 95 (08.00 - 17.00). Du kan også scrolle ned til bunden af denne side og se, om svaret skulle stå dér.
Sådan undgår vi uhensigtsmæssigt forbrug af antibiotika ved urinvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere
Antibiotika, Urinvejsinfektion, Plejehjem
Point-of-care tests uden for vagttid kan være forbundet med øget udskrivning af antibiotika
Antibiotika
Hvordan håndterer vi patienter med kroniske muskeloskeletale smerter?
Smerter, Bevægeapparat, Kronisk sygdom
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en pakke?
En pakke består kort fortalt af en almenmedicinsk videnskabelig artikel og en facilitator/forsker, som hjælper din DGE-gruppe med at læse, forstå og diskutere artiklens pointer, metode og resultater, så I får et solidt fagligt udbytte med hjem. Ofte er forskeren selv (med)forfatter til artiklen.
Hvad koster en pakke?
Facilitatorens honorar tager udgangspunkt i PLO's konsulenttakst + transport, men I aftaler selv det præcise beløb.
Kan min DGE-gruppe selv vælge en artikel?
Ja, det er helt i orden. Hvis I har ønsker til et konkret emne, men ikke kender videnskabelige artikler om emnet, så hjælper vi også gerne med det.
Hvem er facilitatorerne?
Facilitatorerne er almenmedicincinske forskere med klinisk erfaring fra Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet. De er ofte selv (med)forfatter til den videnskabelige artikel i pakken, eller også har de forsket i beslægtede emner og spørgsmål.
Læs mere om dette initiativ |