top of page

Guide til det almenmedicinske miljø

Mangler du en introduktion til det almen medicinske miljø, aktørernes funktioner og indbyrdes tilknytning, kan du her få et overblik over det samlede almen medicinske miljø eller dykke ned i én af aktørerne og forstå deres vilkår og opgaver.

 

Du kan finde:

  

  • En beskrivelse af aktører i det almen medicinske miljø (link) 

  • En oversigt over aktører i det almen medicinske miljø og deres indbyrdes tilknytning (link) 

  • Et landkort over de forskellige aktørers kvalitets- og efteruddannelsestilbud til praksis (link)

Almen praksis er selvstændige private erhvervsdrivende, hvis indkomst er betalt af det offentlige og reguleret via overenskomster forhandlet mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Således adskiller almen praksis sig fra de to øvrige ben i sundhedsvæsenet, hospitaler og kommuner, som er offentlige og offentligt styrede.

Projektkatalog_web_front.png

Landkort over det almenmedicinske miljø
 

guide_almenmedicinsk-miljoe.png

Organisationer i det
almenmedicinske miljø

ALMEN PRAKSIS 

 

Almen praksis fungerer som danskernes primære indgang til sundhedsvæsenet, og den praktiserende læger har en central rolle både inden for forebyggelse, behandling samt agerer som gatekeeper til det øvrige sundhedsvæsen samt i nogle tilfælde til kommunale tilbud.

98% af alle danskere er registeret ved en praktiserende læge. Den praktiserende læge kan have op til ca. 1600 patienter registeret, og det varierer regionalt hvor mange praktisk der har lukket for tilgang. Den praktiserende læger har i gennemsnit 48 kontakter (2017) med patienter hver dag fordelt på konsultationer, e-mails, telefonopkald og hjemmebesøg, og hver dansker har i gennemsnit 7 kontakter med deres praktiserende læge hvert år.

I Danmark er der omkring 2000 praksis, som dækker over knap 3.500 lægekapaciteter. Almen praksis er organiseret som selvstændige virksomheder under regionernes ansvar. Organiseringen kan enten være som solopraksis, kompagnispraksis, delepraksis, udbudsklinikker eller i regionsklinikker. De fleste praktiserende læger i Danmark er beskæftiget via kompagniskabspraksis, hvor praksis ejes og drives af flere læger under samme ydernummer. Regionen tildeler ydernumre til de praktiserende læger i deres region, og ydrenumret muliggør behandling og afregning af ydelser fra sygesikringen. De praktiserende læger aflønnes via et system baseret på både et basishonorar per tilknyttet patient samt ydelseshonorar (mixed capitation and fee-for-service system).

Læs mere bl.a. her:

  • Ministry of Health. Healthcare in Denmark - An Overview. Cohpenhagen; 2017. ISBN: 978-87-7601-365-3 

 

  • Sundhedsdatastyrelsen. Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark. Copenhagen; 2016. 

 

  • Pedersen KM, Andersen JS, Søndergaard J. General practice and primary health care in Denmark. J Am Board Fam Med. 2012;25 Suppl 1:S34-8. doi: 10.3122/jabfm.2012.02.110216 

 

Rundt om almen praksis er organisationer som understøtter almen praksis igennem kvalitetsudvikling, efteruddannelse og forskning. Disse organisationer beskrives kort nedenfor. 

 

TILBUD TIL ALMEN PRAKSIS I REGIONER OG REGIONALE KVALITETSENHEDER 

 

De fem regioner har hver en kvalitetsenhed for almen praksis tilknyttet, som arbejder for at understøtte almen praksis med kvalitetsudvikling, efteruddannelse og implementering af regionale og nationale indsatser.

Der er forskellig organisering af de fem kvalitetsenheder, men i alle regioner tilbydes støtte til praktiserende læger i form af eksempelvis hjælp til IT og data, rationel farmakologi, gruppebaseret efteruddannelse og assistance til de regionale klynger og meget mere. Derudover afholder de regionale kvalitetsenheder workshops, store praksisdage, kurser, udviklingsdage og gåhjemmøder med fagligt indhold. I hver region er der etableret en praksiskonsulentordning med lægefaglige praksiskonsulenter, som arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde både med hospital og kommuner.

Endelig er det kvalitetsenhederne der administrerer kvalitetsudviklingsmidler (KEU midler), hvor praktiserende læger kan ansøge om midler til kvalitetsudviklingsprojekter, eller man som eksempelvis forsker kan ansøge om midler til honorering af læger i forbindelse med projekter.   

Læs mere om de fem kvalitetsenheder via landkortet over almen praksis her.

 

DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har bl.a. til formål at udvikle det almenmedicinske speciale med særlig vægt på uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning i og omkring almen praksis og deres patienter. DSAM har fem stående udvalg inden for forskning, uddannelse, kvalitet, international og yngre læger (FYAM). Herudover indgår DSAM i arbejdsgrupper og udvalg i samarbejde med PLO og Sundhedsstyrelsen.

DSAM laver bl.a. kliniske vejledninger, FaQta-ark og redskabsark for en række sygdomme og lidelser, som opsummerer relevant viden på det pågældende område og kan benyttes i almen praksis. Disse hjælpeværktøjer til almen praksis udvikles af arbejdsgrupper bestående af eksperter på området.

DSAM ledes af en bestyrelse bestående af ni medlemsvalgte repræsentanter og selskabet har over 5000 medlemmer, primært bestående af aktive praktiserende læger samt yngre læger under uddannelse.

Læs mere om DSAM via landkortet over almen praksis her

 

PLO

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har til formål at varetage praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser. PLO forhandler sammen med Danske Regioner overenskomsterne for de praktiserende læger hver fjerde år.

PLO er organiseret med en repræsentantsskab som er den højeste myndighed, samt en bestyrelse som bl.a. tilrettelægger overenskomstforhandlingerne. De valgte bestyrelsesrepræsentanter i PLO udgør den regionale PLO i de regioner de er valgt fra, og som arbejder med mere lokale forhold.

PLO driver Fonden for Almen Praksis sammen med Regionernes Lønnings- og Takstnævn med det formål at styrke udvikling og drift inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning. Fonden har nedsat tre styregrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannelse.

Læs mere om PLO her

 

PLO-E

PLO-E’s efteruddannelsesorganisation varetager opgaver i forbindelse med efteruddannelse af praktiserende læger samt klinikpersonale. PLO-E udbyder forskellige typer af kurser eksempelvis systematiske kurser, som kurser udvalgt af Fonden for Almen Praksis og regionerne og emnerne er foranlediget af den gældende overenskomst. Herudover udbydes en række selvvalgte kurser, som målretter sig specifik viden inden for forskellige emner.

 

Herudover udbydes kurser som fælleskurser herunder DGE-moduler (Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse), klinikkurser (som er baseret på DGE moduler, men med fokus rettet mod gruppebaseret læring i klinikken) og SGE-forløb. Endelig er PLO-E ansvarlig for Lægedage som afholdes en gang om året, hvor der ligeledes udbydes en række kurser i løbet af den uge Lægedage afvikles.

Læs mere om PLO-E her

 

KiAP

Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) laver datadrevet kvalitetsudvikling til danske klynger. Klyngerne opstod i 2018 som et resultat af overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Formålet med klyngerne er at skabe et lægefagligt forum, hvor praktiserende læger mødes op til fire gange årligt og deler viden og erfaringer. KiAP udvikler klyngepakker inden for udvalgte emner og assisterer med at tilvejebringe data fra lægernes egen praksis. Klyngerne kan dog selv vælge hvilke emner de vil arbejde med, og kan også vælge klyngepakker eksempelvis fra kvalitetsenhederne.

KiAP er organiseret med en bestyrelse og styregruppe som er udpeget af PLO, Danske Regioner og kommunernes Landsforening. Sekretariat håndterer den politisk betjening, lægefaglig kvalificering samt udvikling og drift af IT-løsninger.

Læs mere om KiAP via landkortet over almen praksis her.

 

FORSKNINGSENHEDERNE FOR ALMEN PRAKSIS

Forskningsenhederne for Almen Praksis udfører forskning i og omkring almen praksis i Danmark. Forskningsenhederne for Almen Praksis findes i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt en satellit i Esbjerg. Hver forskningsenhed er organiseret med hver deres forskningsleder og sekretariat lige så vel som organiseringen generelt varierer, eksempelvis i forhold til integreringen af universiteterne.

Forskningsenhedernes basisbevilling finansieres af midler fra Fonden for Almen Praksis under Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt Sygesikringens Forhandlingsudvalg under Danske Regioner.

Læs mere om forskningsenhederne via landkortet over almen praksis her.

bottom of page