Nyeste fra VID

News.png
Allan Flyvbjerg. Foto: Steno Diabetes Center Copenhagen.

03 11 2022

Allan Flyvbjerg: Mangel på data står i vejen for bedre forbindelse mellem almenmedicinske forskere og klinikere

Sådan lyder indsparket fra Allan Flyvbjerg, tidligere direktør i Steno Diabetes Center Copenhagen og dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet, i dette interview foretaget i september 2022.

 

Interviewet med Allan Flyvbjerg er en del af serien Indspark, som er et fast element i VIDs nyhedsbrev.

I Indspark deler eksperter fra og omkring det almenmedicinske felt deres holdninger til og erfaringer med kunsten at bygge bro mellem viden og praksis.

Følg VID på LinkedIn og få næste indspark serveret af Bolette Friderichsen, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Forskningsmilj'.png

13 10 2022

På vej: Værktøjer til styrket kræftopfølgning i almen praksis

Flere overlever kræft end tidligere. Men hvordan kommer den særligt sårbare del af kræftoverleverne godt ind i klinikken, og hvordan hjælper de praktiserende læger bedst patienterne med at håndtere senfølger?
 
Sådan her lyder en del af løsningen, hvis man spørger centrale aktører omkring almen praksis:
 

  • Styrket identifikation af og kontakt til særligt sårbare kræftpatienter

  • Styrket og tilgængeligt overblik over henvisningsmuligheder til senfølgebehandling

 
VID holdt i går workshop om potentialer i almen praksis’ kræftopfølgning med deltagelse af Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægehåndbogen, praktiserende læger, kvalitets- og efteruddannelseskonsulenter fra bl.a. Nord-KAP og Midtkraft, forskere fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark, Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet og Kræftens Bekæmpelse.
 
Sammen med deltagerne udvikler og implementerer VID nu konkrete værktøjer, der hjælper almen praksis med at gøre potentialerne til virkelighed.

 
Postkort.png

03 11 2022

Postkort fra en forsker sendes nu ud til lægerne

De praktiserende læger får snart postkort fra en forsker. Fremover vil de regionale kvalitetsenheders nyhedskanaler med jævne mellemrum præsentere lægerne for aktuel almenmedicinske forskning i postkortformat.

Kvalitetsenhederne udsender de nyeste Postkort fra en forsker til lægerne, når det passer ind i enhedernes eget redaktionelle koncept - som regel 3-5 gange om året.

VID-initiativet Postkort fra en forsker formidler nemlig løbende aktuel og klinisk relevant forskning i form af postkort. Båder læger, kvalitetsenheder og forskere er velkomne til at læse med.

 

Bag hvert enkelt postkort ligger fagfællebedømt forskning fra Forskningsenhederne for Almen Praksis. Hvert postkort linker direkte til forskernes originale artikler, så interesserede læsere kan gå dybere på opdagelse i den nyeste viden.

​​​

Du kan selvfølgelig også altid finde samtlige Postkort fra en forsker her på siden.

 
efteruddannelse.png

30 08 2022

Nye værktøjer til efteruddannelse

VID har tilføjet nye værktøjer i form af foldere, en drejebog og e-mailskabeloner til initiativet "Få mere ud af efteruddannelse".

Værktøjerne skal hjælpe kursister, klinikker, undervisere og kursusadministratorer til at få mere ud af efteruddannelse i almen praksis.

Værktøjerne pilottestes og evalueres i efteråret og vinteren 2022 i uddannelsesenheden i Nord-KAP, kvalitetsenheden for almen praksis i Region Nordjylland.

VID udvikler løbende flere værktøjer i samarbejde med Nord-KAP.

 

​​

 

 
 
IkonOtte.png

20 08 2022

VID nedsætter lægepanel

Fem praktiserende læger fra hele Danmark udgør VIDs nye lægepanel.

Panelet består af:

  • Rune Ahrensberg (Region Sjælland)

  • Johannes Boyen Sandgaard (Region Hovedstaden)

  • Lene Søndergaard (Region Syddanmark)

  • Svend Kier (Region Midtjylland)

  • Annette Engsig (Region Nordjylland)

Panelets læger hjælper VID ved stille deres erfaringer fra hverdagen som praktiserende læge til rådighed. På den måde er panelet med til at kvalificere VIDs arbejde med at udvælge, forme og implementere indsatser i almen praksis.

efteruddannelse.png

23 06 2022

Få mere ud af efteruddannelse i almen praksis

VID deltog på Nordisk Kongres i Stavanger med en poster om initiativet ”Få mere ud af efterudannelse”, som gennemføres i samarbejde med Nord-KAP.

Posteren formidlede viden og dialog om:

 

  • Hvordan kursister på efteruddannelse indenfor almen praksis oplever, at de overfører viden til deres praksis

  • Hvilke fremmere og hæmmere man kan arbejde med i tilrettelæggelsen af efteruddannelse

  • Hvad klinikken kan gøre for at hjælpe kursisterne med at videndele og implementere den nye viden i deres hverdag i praksis


Posteren blev præsenteret torsdag den 23/6 kl. 13.30-14.15 i ePoster session10.

 
Forskningsmilj'.png

23 06 2022

Workshop på Nordisk Kongres

"Tag dine kollegaer med på kursus, lav opfølgende forpligtende aftaler og styrk lederskab for implementeringsopgaven for, at ny viden anvendes i praksis". Det var nogle af de gode erfaringer, som de engagerede deltagere delte på VID’s workshop om implementering på Nordisk Kongres i Stavanger.
 
På tværs af de nordiske lande var der bred enighed om, at mangel på tid er den primære hindring for implementering af nye tiltag i almen praksis.
 
Kongressen bød også blandt andet på spændende workshops om, hvordan vi kan udvikle holdbare interventioner i almen praksis fra seniorforsker Anna Mygind og hendes kolleger i MRC-netværket samt hvordan, der arbejdes med kvalitetsudvikling i almen praksis på tværs af de nordiske lande med KiAP som dansk repræsentant.

 
Podcast.png

20 06 2022

Hør VID-podcasts om svær psykisk sygdom i almen praksis

Patienter med svær psykisk sygdom lever i gennemsnit 10-20 år kortere. Men hvorfor gør de det? Og hvad kan vi i almen praksis gøre ved det? Hør de to podcasts som Månedsskrift for almen praksis og VID – netværk for viden og kompetencer har lavet om emnet.

 

Baggrunden for de to podcasts er et stort interventionsstudie (SOFIA), som prøver at besvare ovennævnte spørgsmål. I de to podcasts får man svar på, hvorfor det er relevant at opspore fysisk sygdom hos patienter med svær psykisk sygdom og hvem, der vil have gavn af interventionen, som består af en forlænget konsultation.

 

Dele af SOFIA-interventionen er nu indført i de praktiserende lægers overenskomst som ydelse 2150, og den anden podcast handler om anvendelsen af denne ydelse i almen praksis. 

 
Forskningsmilj'.png

04 05 2022

Bliv en del af VID’s lægepanel 


Er du praktiserende læge? Kan du omsætte viden til handling? Så bliv en del af VID’s nye lægepanel sammen med 4 andre engagerede læger.

 

Panelet hjælper patienter ved at omsætte viden fra fx forskning, kvalitetsudvikling og klinisk erfaring til konkrete handlinger ude i almen praksis. Arbejdet tager 7 timer om året og honoreres efter overenskomsten. Læs mere på vidap.dk/panel.

 

Helt parat til at være med? Så skriv blot ”lægepanel” i emnefeltet til info@vidap.dk senest 25. maj for at blive en del af holdet. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
Mærke.png

03 05 2022

To velbesøgte workshops på Almen Medicinsk Forskningsmøde 2022

  • Flere forskere ønsker sig bedre overblik over netværkene omkring almen praksis

  • Mange efterlyser værktøjer, som kan hjælpe med at omsætte forskning til praksis

 
Sådan lød det fra deltagerne, da VID i går afholdte to velbesøgte workshops på Almen Medicinsk Forskningsmøde 2022 med de fem forskningsenheder for almen praksis. Her diskuterede vi, hvordan forskere kan målrette deres budskaber til almen praksis, og hvordan vi kan samarbejde på tværs af det almenmedicinske speciale. De engagerede forskere leverede mange gode input til VID’s arbejde med at bygge bro mellem viden og praksis på det almenmedicinske område.
 

 
Linkedin.jpg

29 04 2022

Omtale af tirsdagens seminar om tolkegebyret i Ugeskrift for Læger 
https://lnkd.in/evTex9qJ

 
Camilla-Ratche.png

26 04 2022

”De her patienter betaler ikke med deres penge, men i stedet med deres helbred”
 

Det sagde Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, da konsekvenserne af det såkaldte tolkegebyr blev debatteret på Københavns Universitet i går.
 
Ifølge ny forskning er forbruget af tolkeydelser i det danske sundhedsvæsen faldet markant fra 2017 til ​2019.​ Siden juli 2018 har borgere, der har boet i Danmark i mere end 3 år, skullet betale et gebyr, hvis de har brug for professionel tolkebistand hos lægen. Faldet kan derfor hænge sammen med lovændringen, vurderer forskerne. Største fald er sket i Region Nordjylland med 41%, efterfuldt af 33% i Region Hovedstaden.​
 
Panelet bestod af:
-  Bolette Friderichsen, praktiserende læge og formand for DSAM
Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Morten Sodemann, professor og overlæge ved indvandrermedicinsk klinik i Odense
-   Nasteha Ali Hussein, tolk, sygeplejerske og cand.scient.publ

Moderator var Christian Vøhtz, praktiserende læge og ansvarshavende redaktør på Månedsskrift for Almen Praksis.
 
Seminaret blev arrangeret af Center for Almen Medicin, Center for Migration, Etnicitet og Sundhed samt Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet i samarbejde med VID – Netværk for viden og kompetencer i almen praksis.

Læs ny forskning om tolkegebyret:
Camilla Michaëlis., Allan Krasnik.,Michaëlis, C., Krasnik, A., & Norredam, M. (2021). Introduction of user fee for language interpretation: effects on use of interpreters in Danish health care. European journal of public health, 31(4), 705–707. https://lnkd.in/exvVu8QC

 
 
Skærmbillede 2022-03-25 kl. 17.48.32.png

16 03 2022
 

Danskernes sundhed


Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner præsenterede i sidste uge nye nationale tal for, hvordan danskernes sundhed har udviklet sig siden 2010. Sundhedsprofilerne er et vigtigt værktøj.

 

Tallene bruges bl.a., når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, og som grundlag for forebyggende tiltag lokalt, regionalt og nationalt. På konferencen talte Mogens Vestergaard, praktiserende læge i Lægefællesskabet i Grenå og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet om hvordan almen praksis kan bidrage til at reducere social ulighed i sundhed? 

 

Forskningsenheden-for-Almen-Praksis.png

16 03 2022

Ny forskningsenhed i Esbjerg


I dag blev den nye forskningsenheden for Almen Praksis i Esbjerg lanceret. Værter var Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus og Jens Søndergaard, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og i Esbjerg ved Fonden for Almen Praksis samt professor og praktiserende læge. Blandt talerne var Stephanie Lose, Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Jørgen Skadborg, PLOs formand og Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune. VID glæder sig til at følge arbejdet med bl.a. sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. 

Stort tillykke herfra.

 
 
IkonFem.png

25 02 22

Er tolkeloven en barriere for sundhed?

Hvilken viden og erfaringer har vi med loven, tre år efter den er trådt i kraft?

Det er blandt andet disse spørgsmål, som forskere fra Københavns Universitet vil diskutere på et seminar tirsdag den 26. april 2022, kl. 14.30 - 17, i Holst-auditoriet, Mærsk Tårnet, på Blegdamsvej 3B, 2200 København.

Paneldeltagerne består af Nasteha Ali Sheikh Hussein, Morten Sodemann, Camilla Ratchke, Karin Friis Bach og Bolette Friedrichsen.

4.png

2022

 

Rapport om kræftopfølning og palliation i almen praksis

Ny rapport præsenterer arbejdet med kræftopfølgning og palliation i almen praksis og er udarbejdet af forskere for Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, finansieret af Kræftens Bekæmpelse. 

Rapporten baserer sig på resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger i Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Resultaterne viser blandt andet, at kun knap en tredjedel af almen praksis har implementeret systematiske indsatser for opfølgning af kræftpatienter, og at de færreste praktiserende læger føler sig kompetente afdække kræftpatienters seksuelle- og fysiske senfølger.

RapportBeskåret.png

2021

Rapport styrker vidensdeling og kvalitetsudvikling i almen praksis

Viden og værktøjer til at styrke kvaliteten af kræftforløb i almen praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet,

 

Denne rapport præsenterer en videnssamling baseret på den tilgængelige videnskabelige litteratur og lokale erfaringer på praksisniveau eller regionalt niveau. Videnssamlingen skal afdække almen praksis rolle i kræftpatienters forløb fra oplevelsen af kropslige forandringer eller symptomer og til behandling, opfølgning og/eller palliation, samt hvilke praksis der øger kvaliteten i kræftforløb. Vi håber, at denne rapport vil blive anvendt aktivt af klinikere og beslutningstagere til at understøtte og udvikle den gode kvalitet i kræftforløb i almen praksis.

 
IkonFem.png

08 11 21

VID styrker vidensdeling og kvalitetsudvikling i almen praksis 

Netværk for viden og kompetencer i almen praksis, VID, er et nyt nationalt initiativ, som har til formål at samle, omsætte og implementere viden og værktøjer til kvalitetsudvikling samt evaluere implementeringsindsatser i almen praksis. Netværket er et 3-årigt projekt, baseret på et samarbejde mellem de fire forskningsenheder for almen praksis i København, Odense, Aarhus samt Aalborg og skal samarbejde med bl.a. de fem regionale kvalitetsenheder for almen praksis, bidrage til en styrket vidensdeling og implementering i almen praksis.  

KommisoriumMockUp.png

2021
Kommisorium for VID

VID er et 3-årigt projekt, baseret på formaliseret og forpligtende samarbejde mellem de fire forskningsenheder for almen praksis.

 

Netværket består samlet set af forsknings-, kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesorganisationer i almen praksis. Netværket er et nationalt initiativ, som har til formål at samle, omsætte og implementere viden og værktøjer til kvalitetsudvikling samt evaluere implementeringsindsatser i almen praksis.

Netværket skal, i samarbejde med de fem regionale kvalitetsenheder for almen praksis, bidrage til en styrket vidensdeling og implementering i almen praksis. Netværket skal være et fælles omdrejningspunkt i et stærkt implementeringsmiljø på tværs af det almenmedicinske speciale, de fire forskningsenheder og de regionale kvalitetsenheder.