At flytte viden fra papir til praksis på det almenmedicinske felt kræver, at de praktiserende læger systematisk samler data ind. Men dataindsamlingen i almen praksis går for langsomt.

 

Det klare synspunkt fremfører professor Allan Flyvbjerg i dette interview fra 7. september 2022, før han efter eget valg fratrådte som administrerende direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen for at gå på pension.

 

”Sundhedsdata er det helt konkrete fundament for, at vi kan gøre tingene bedre i sundhedsvæsenet. Derfor mener jeg også, at vi virkelig er nødt til at skrue op for dataindsamlingen i almen praksis,” siger Allan Flyvbjerg og uddyber:

 

”PLO og regionerne aftalte i overenskomsten af 2018, at lægerne skal levere data. Men sidst diabetesdatabasen blev opgjort, for nu at tage dét område, indrapporterede kun knap halvdelen af de praktiserende læger data. Det er ærgerligt. For hvis vi i sundhedsvæsenet skal gøre tingene bedre, skal vi kunne se hullerne i osten. Det kan vi ikke uden data. Data er et must.”

 

Netop diabetesområdet har spillet en fremtrædende rolle i Allan Flyvbjergs virke. Senest som administrerende direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, som han stod i spidsen for fra 2016 til og med september 2022.

 

Før direktørposten var Allan Flyvbjerg i seks år dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. En stilling han tiltrådte i 2010 efter 11 år som formand for Diabetesforeningen.

 

Studerer man Flyvbjergs levnedsbeskrivelse nærmere, finder man desuden adskillige sideløbende overlæge- og professortitler, der rummer en bevægelse fra grundforskning til jagten på mere umiddelbar impact:

 

”Hvilke forskningsspørgsmål skal vi undersøge? Gennem et langt liv på 30-40 år i sundhedsvæsenet har jeg rykket mig på det punkt. Fra basalforskning over translationel forskning og til dét, som ligger mit hjerte mere og mere nær: Hvordan kan vi skabe en ramme, som gør, at forskningen kommer til gavn?”

 

Det gode problem

 

Og netop i bedre og mere systematisk data ligger én vej til at omsætte forskning til gavn. Data kan nemlig vise vej til de steder, hvor sundhedssektoren trænger til forandringer, mener Allan Flyvbjerg.

 

”Forsknings- og innovationsprojekter starter nogle gange med en god idé. Men det er langt bedre at starte med et godt problem – altså et veldefineret problem, gerne understøttet af data. Forskere kan have mange gode idéer og veneration for det ene eller andet forskningsfelt. Men vi skal jo ind til de berømte huller i osten. Dem kan man have en mere eller mindre god fornemmelse for, men det er meget bedre at finde hullerne i osten ved at have konkrete data. I min tid som formand for Diabetesforeningen så jeg, at en hel del praktiserende læger har stor innovationskraft og vilje til at gøre noget ved problemerne. Derfor er det også ærgerligt, at den klare aftale fra 2018 om at levere data fra almen praksis ikke bliver fulgt.”

 

Bedre data kan ifølge Allan Flyvbjerg også være med til at koble den almenmedicinske forskning bedre sammen med hverdagen i klinikken.

​

”Fra min tid som dekan på Aarhus Universitet kender jeg selvfølgelig til miljøet omkring Forskningsenhederne for Almen Praksis, hvor der sidder virkelig dygtige folk. Men jeg fornemmede også en kontrast mellem forskningen og den kliniske hverdag og praksis. Man kan måske spørge, om forskningsenhederne til tider bliver for fokuserede på det akademiske? Og omvendt: Er man fra de praktiserende lægers side gode nok at synliggøre problemerne og støtte op om nytænkning, så vi kan få banet vejen for relevant forskning og udvikling? For at få de ting til at spille sammen, kan bedre data være en del af løsningen. Data fra almen praksis kan på den måde fungere som limen mellem forskningen på den ene side og den alment praktiserende læges virke og hverdag på den anden side.”

 

Værdibaseret sundhed

 

Bedre data er for Allan Flyvbjerg også en vigtig brik i det puslespil, der handler om at skabe et sundhedsvæsen, der giver størst mulig værdi for borgeren.

 

”Lad os prøve at starte helt derude, hvor slutproduktet skal bruges. Sundhedsvæsenet skal være fokuseret på at gøre de ting, der gavner borgerne. Med andre ord skal systemet skabe værdi. Dét skal man have fokus på, uanset hvor man sidder i sundhedsvæsenet. Skaber min indsats værdi for borgeren? Giver den borgeren en bedre livskvalitet? Skaber den bedre sundhedsmål? Kunne jeg gøre tingene bedre, smartere, gerne billigere for borgeren?”

 

”Der kommer ikke flere penge til sundhedsvæsenet, så den værdibaserede sundhedstilgang skal være bøjet i neon hele vejen igennem. Når det er sagt, hvilke forhindringer er der så? Én forhindring er, at for at kunne lave forbedringer ud fra den værdibaserede sundhedstilgang, så skal vi simpelthen have data. Derfor er vi nødt til at være mere datadrevne – også i almen praksis.”

 

Interviewet er foretaget den 7. september 2022, da Allan Flyvbjerg var administrerende direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen.