top of page

​Workshop: "Vidensmobilisering – fra forskningsviden til praksis"

​

Den 14. maj 2024 holdt VID en workshop om vidensmobilisering i det almenmedicinske miljø:

​

  • Hvorfor kan samfundsmæssig impact med fordel tænkes ind i forskningsprojekter?

  • Hvad er vidensmobilisering?

  • Hvad er typiske barrierer for vidensmobilisering?

  • Hvilke kompetencer er nødvendige for vidensmobilisering?

​

Det var nogle af de temaer, vi berørte på workshoppen.

​

​På denne side kan du genfinde:

​

  • Mentimeter resultaterne fra orienteringsløbet

  • Powerpoints fra dagen

  • Links til konkrete værktøjer og ressourcer til dit arbejde med vidensmobilisering

  • Centrale kildehenvisninger

Mentimeter-resultater

Hvorfor vil du gerne omsætte din (eller andres) forskningsviden til praksis? Det spurgte vi jer om før workshoppen og fik seks svar tilbage:

​

  1. At bringe forskningsvidens til praksis er mindst lige så vigtigt som forskningen selv, for hvis vi ikke kan omsætte viden til værdi i praksis, er forskningen i sidste ende nytteløs.

  2. Det anvendelige aspekt er en kæmpe motivator.

  3. Også i almen praksis skal vi bestræbe os på, at det vi laver er evidensbaseret. Almen praksis har den naturlige udfordring, at der er lidt længere fra forskning til praksis.

  4. Jeg arbejder med interventionsstudier og implementering.

  5. Det er vigtigt (men svært) at kunne formidle sin forskning, så den kan bruges i praksis.

  6. Fordi forskningen først giver mening, når den gør en forskel "i virkeligheden".

check in.png

Vidensmobilisering i din hverdag
 

Hvor vigtigt synes du det er at udbrede din viden til det almenmedicinske miljø, spurgte vi deltagerne om. På en skala fra 0-100 lå det gennemsnitlige svar på 80.

Samtidig angav de fleste deltagere at de brugte 0-1 time om ugen på udbredelse af deres forskningsviden. Få brugte flere timer, hvilket gav et gennemsnit på 2,5 timer om ugen for alle deltagerne.  

Arketyper.png

Arketyper

Alle deltagerne i workshoppen angav, at de arbejdede med vidensprodukter i deres projekter. En tredjedel arbejdede med organiseret netværk, implemente-ring og som ”advokat” i deres projekt.

Barrierer.png

Barrierer
 

De mest hyppige barrierer var tid og kompetencer, samt manglende indsigt i nødvendige processer for at få forskning ud og manglende kultur for vidensmobilisering på arbejdspladsen.

​

I opsamlingen drøftede vi, at personlighed også kan spille en rolle for, hvordan man har det med at stille sig frem. Herudover drøftede vi, at kontroversiel viden kan være mere barriererfyldt at mobilisere, end viden, der ikke på samme måde er kontroversiel. 

Hvordan sikrer vi som forskningsmiljø impact af vores arbejde?
De gode bud fra workshoppens deltagere er samlet nedenfor:

  • Få tilknyttet en klinisk medvejleder og på forskningsenhederne generelt

  • Vidensdeling til årsmøder og efteruddannelse

  • Honorering for populærvidenskabelig formidling.

  • Inddrage målgruppen fra starten af projektet

  • Afsætte ressourcer til vidensmobilisering i projekter

  • Mere brobygning i hovedeuddannelsen mellem forskning og klinik

  • Have vidensmobilisering som fast emne, når forskningsgrupperne mødes

  • Mere indvolvering i udvikling af kliniske retningslinjer

  • Vejledere kan spille en rolle ift. at studerende skriver artikler til videnskab.dk, Praticus, resume af artikler på SoMe

  • Organiseret hjælp til kommunikation af viden og resultater

  • En kommunikationsansvarlig i hver enhed, der kan støtte forskerene i mobilisering af deres viden

  • Øget fokus og ressourcer i enhederne

  • Mulighed for at afsætte mere tid til vidensmobilisering

Hvordan kan du bruge det almenmedicinske miljø til vidensmobilisering?​
De gode bud fra workshoppens deltagere er samlet nedenfor:

  • Holde oplæg i forskellige fora

  • Undervisning

  • Tænk følgende kanaler ind som mulighed: Store Praksisdag, DGE-grupper, klyngemøder, SPEAM, Lægedage, temadage, DSAMs årsmøde, undervisning via PLO-E, nyhedsbreve

  • Mange forskellige baggrunde, stor berøringsflade, tværfaglighed

  • Netværk er vigtig

  • Skrive til almen praksis-tidsskrifter, fx nævnes Practicus, Månedsskriftet og Ugeskrift for Læger

  • Brug hovedeuddannelsen til at integrere viden

  • Bruge VID (fx til konferenceplanlægning med formidlingsfokus)

  • Sørge for at sparre i ens netværket omkring vidensmobilisering

Mangler du overblik over miljøet og dets aktører? Så kan du orientere dig i VIDs Guide til det Almenmedicinske Miljø lige her

Powerpoint

Hent Powerpoint-præsentationen fra workshoppen her og få genopfrisket:

​

  • Hvordan vidensmobilisering hænger sammen med impact

  • Hvordan impact-diskursen tager fart hos forskellige aktører i samfundet

  • Hvordan forskellige typer vidensmobilisering kan ses som arketyper

  • Og meget mere.

Værktøjer og ressourcer

Mangler du et konkret værktøj til at komme igang med vidensmobilisering?

 

Så kan du måske finde inspiration hos følgende organisationer, der stiller konkrete planlægningsværktøjer til rådighed:

 

"Science Communication User Guide" fra The Australien Prevention Partnership Center

​

  • Hvordan afholder jeg et event?

  • Hvad skal jeg huske, når jeg laver en kommunikationsplan?

  • Hvordan kommunikerer jeg med medierne?

  • Kan jeg lave min forskning om til story-telling?

 

Find inspiration til dette og meget mere lige her.

"NIHR planning for impact toolkit" for forskere fra The National Institute for Health and Care Research:

​

  • Hent værktøjskassen fra NIHR + hele fem andre værktøjskasser til større impact for forskere lige her.

"Making Research Matter: Steps to Impact for Health and Care Researchers" - open access, velskrevet bog fra Tara Lamont (2021) om, hvordan forskere kan arbejde med vidensmobilisering.

​

  • Tips til SoMe

  • Gode råd om at skrive letforståeligt - det er ikke let!

  • Hvordan timing spiller en afgørende rolle i arbejdet med vidensmobilisering

  • Og meget mere.

 

Hent bogen helt gratis lige her.

MakingResearchMatter.png

Litteratur

Her kan du læse om

Reference

Link

Barriere
Kompetencer
Personlighed

AbiGhannam, N. and Dudo, A. (2022). Understanding high-achieving publicly engaged scientists' commitment to engage: push, pull, and drag forces JCOM 21(03), A05.

Vidensmobiliserings-teori
Arketyper
 

Organisatorisk støtte
Samskabelse
 

Arketyper
Barrierer
Kompetencer
 

Vidensmobilisering
 

Kompetencer
Barrierer
Personlighed
 

Kompetencer

 

Barrierer

 

Barrierer

 

Kompetencer

 

Davies HTO, Powell AE, Nutley SM. Mobilising knowledge to improve UK health care: learning from other countries and other sectors – a multimethod mapping study. Southampton (UK): NIHR Journals Library; 2015 Jun. (Health Services and Delivery Research, No. 3.27.)

Holmes BJ, Best A, VDavues H, Hunter D, Kelly MP, Marchall M, Rycroft-Malone J, Mobilising knowledge in complex health systems: a call to action, Evidence & Policy, vol 13, no 3, 539–60

Gensby U, Limborg J, Dyrborg J, Bengtsen E, Malros P, Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø: Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis 2019, Roskilde Universitetsforlag

Lamont T, Making Research Matter -Steps to Impact for Health and Care Researchers, 2021, Policy Press

Li, Y., & Zhang, L. (2023). What keeps them involved? An exploratory study of scientists’ participation mechanisms in science communication in China. Cultures of Science, 6(4), 368-388. 

Mallidou, A.A., Atherton, P., Chan, L. et al. Core knowledge translation competencies: a scoping review. BMC Health Serv Res 18, 502 (2018).

Mitton C, Adair CE, McKenzie E, Patten SB, Waye Perry B. Knowledge transfer and exchange: review and synthesis of the literature. Milbank Q. 2007 Dec;85(4):729-68.

Oliver, K., Innvar, S., Lorenc, T. et al. A systematic review of barriers to and facilitators of the use of evidence by policymakers. BMC Health Serv Res 14, 2 (2014).

Yeung, E., Scodras, S., Salbach, N.M. et al. Identifying competencies for integrated knowledge translation: a Delphi study. BMC Health Serv Res 21, 1181 (2021).

bottom of page