

Ny forskning viser...
Nedsat mental trivsel er udbredt blandt patienter med kronisk sygdom. Interventionen ’den problemløsende metode’ støtter patienter til at håndtere psykosociale problemer, som medfører nedsat mental trivsel. Metoden opleves som værdifuld, let tilgængelig og gennemførbar i almen praksis.
Resultater
Metoden faciliteres af læger og sygeplejersker og består af fem trin; et problem identificeres og defineres, fordele og ulemper ved løsninger analyseres og den bedste løsning implementeres. Patienter og personale fandt det relevant og værdifuldt at fokusere på mental trivsel i årskontrollen. Tid var en udfordring for personalet, dog mindst blandt sygeplejersker. Det viser interviews med otte sygeplejersker og læger og seks patienter med type 2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom i et feasibility studie i Region Midtjylland.
Og hvad så?
Metoden er værdifuld og kan gennemføres i almen praksis. Forskerne bag studiet er netop nu i gang med at evaluere interventionen i 12 almen praksis.
Forfattere
Soejbjerg, A., Rasmussen, S. E., Christensen, K. S., Christensen, B., Pedersen, A. F., Maindal, H. T., & Mygind, A. (2024). Managing mental health in chronic care in general practice: a feasibility study of the Healthy Mind intervention. Scandinavian Journal of Primary Health Care, 42(1), 72–81.
Venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus