

Ny forskning viser
22% af danskere over 40 år har inden for de seneste fire uger oplevet et symptom, som kunne skyldes lungekræft, f.eks. vejrtrækningsbesvær eller langvarig hoste. Personer med rygehistorik er mere bekymret for symptomer på lungekræft end personer, der aldrig har røget.
Resultater
Studiet undersøger mulige symptomer på lungekræft, blandt 21.000 voksne over 40 år. 14% rapporterede længerevarende hoste, mens 10% havde oplevet vejrtrækningsbesvær inden for de seneste 4 uger. Overordnet steg tilbøjeligheden til at søge læge med stigende symptombekymring. Personer med rygehistorik rapporterede højere grad af bekymring for deres symptomer sammenlignet med personer, uden rygehistorik, men havde ikke større sandsynlighed for at søge læge.
Og hvad så?
Symptomer, der kan være tegn på lungekræft, forekommer hyppigt i befolkningen. Den praktiserende læge spiller en rolle i på den ene side at kommunikere vigtigheden af at søge læge ved symptomer og på den anden side ikke skabe unødig bekymring.
Forfattere
Sætre LMS, Balasubramaniam K, Søndergaard J, Jarbøl DE. Smoking status, symptom significance and healthcare seeking with lung cancer symptoms in the Danish general population. npj Prim Care Respir Med [Internet]. 2025 jan 10;35(1). Available from: http://dx.doi.org/10.1038/s41533-025-00412-2
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense