

Ny forskning viser
Langt størstedelen af patienter med nyopdaget blodmangel påvist i almen praksis får ikke klassificeret deres blodmangel.
Resultater
Registerstudiet inkluderede 62,731 patienter med nyopdaget blodmangel påvist i almen praksis. Blodmanglen var ikke klassificeret blandt 78,9% af mændene og blandt 65,1% af kvinderne. Risikoen for at have uklassificeret blodmangel steg ved højere alder, øget komorbiditetsbyrde og faldende sværhedsgrad af blodmangel.
Og hvad så?
Blodmangel kan være en markør for underliggende alvorlig sygdom, fx kræft. Klassifikation af blodmangel er vigtigt for at fremme målrettet diagnostik og tidlig diagnose. Praktiserende læger er ofte de første til at opdage patienter med blodmangel, og de har derfor en central rolle i den diagnostiske proces.
Forfattere
Boennelykke A, Jensen H, Granfeldt Østgård LS, Falborg AZ, Christensen KS, Hansen AT, m.fl. Insufficient classification of anaemia in general practice: a Danish register-based observational study [Internet]. Bd. 39, Scandinavian Journal of Primary Health Care. Informa UK Limited; 2021. s. 364–72.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus