

Ny forskning viser
En pjece om lænderygsmerter designet i samarbejde med patienter, sundhedspersonale og forskere har til formål at reducere unødvendig billeddiagnostik ved lændesmerter. Pjecens hensigt er at fremme patientens aktive rolle i behandlingen og støtte klinikere i at levere evidensbaseret information.
Resultater
Pjecen blev udviklet gennem såkaldt co-creation med både patienter, sundhedspersonale og forskere. Den fortæller, hvornår billeddiagnostik er nødvendig, og hvornår det kan undværes. Pjecen foreslår også strategier til selvhåndtering af lændesmerter.
Og hvad så?
Veldesignede pjecer har potentiale til at bidrage til at reducere unødvendige undersøgelser, føre til bedre behandling og øget patienttilfredshed. Pjecen er implementeret i praksis, og fremtidig forskning bør evaluere på dens effekt.
Forfattere
Laursen MD, O´Hagan E, Laursen MD m.fl. Co-creating a Choosing Wisely leaflet supporting the reduction of imaging usage in low back pain management – A multi-method study. Patient Education and Counselling 2025; 135: 108730.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg