

Ny forskning viser
Mange praktiserende læger brænder ud, men lægernes håndtering af deres arbejdspres kan gøre en forskel for, om de ender med at brænde ud.
Resultater
To spørgeskemaundersøgelser fra 2016 og 2019 blandt praktiserende læger fandt, at udbrændthed i 2019 var mere udbredt blandt læger, som i 2016 havde svaret, at de udsatte beslutninger og arbejdsopgaver og sprang pauser over. Omvendt var udbrændthed mindre i 2019 blandt praktiserende læger, som havde modtaget hjælp for stress eller mentale problemer. 15% af lægerne søgte ikke hjælp, selvom de selv mente, at de kunne have gavn af dette.
Og hvad så?
Lægens arbejdsrutiner i en travl klinisk hverdag kan føre til, at lægen brænder ud og i værste fald påvirke både patienternes og lægens egen sundhed. Læger bør derfor være opmærksomme på deres arbejdsgange og mulighederne for at søge hjælp til at håndtere de psykiske påvirkninger fra en travl hverdag i klinikken.
Forfattere
Pedersen AF, Vedsted P. Burnout, coping strategies and help-seeking in general practitioners: a two-wave survey study in Denmark [Internet]. Bd. 12, BMJ Open. BMJ; 2022. s. e051867.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus