

Ny forskning viser
At antibiotikaforbruget hos ældre patienter hænger sammen med deres sociale og demografiske forhold og at en lille gruppe af ældre står for et forholdsvis stort forbrug af antibiotika.
Resultater
Ældre patienter (≥65 år) med kortere uddannelse, pensionister, enker/enkemænd, fraskilte samt patienter bosiddende i en landkommune er mere tilbøjelige til at være storforbrugere af antibiotika. Storforbrugere blev i dette nationale registerstudie med 251.733 deltagere defineret som de 10% med det største overforbrug af antibiotika i forhold til forventet forbrug ud fra køn, alder og komorbiditet. Disse 10% storforbrugere stod for 68% af det samlede overforbrug af antibiotika.
Og hvad så?
Et markant overforbrug af antibiotika blandt ældre i almen praksis er associeret til særlige sociodemografiske karakteristika. Dette studie peger på patientgrupper blandt de ældre, hvor læger med fordel kan sætte ind for at reducere overforbrug af antibiotika.
Forfattere
Jensen MLV, Aabenhus RM, Holzknecht BJ, m.fl. Sociodemographic characterisation of antibiotic heavy users in the Danish elderly population. Scandinavian Journal of Public Health 2022; DOI:140349482211196.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i København