

Ny forskning viser
Den praktiserende læge kan på flere punkter være med til at fremme sandsynligheden for, om en patient får mulighed for at dø i eget hjem.
Resultater
Palliation i praksis består af fire hovedfokuspunkter; 1) tilgangen til palliation, 2) efteruddannelse/træning indenfor palliation, 3) indholdet i konsultationen og 4) faktorer uden om konsultationen. Tilgangen skal være holistisk og patient-centreret, indholdet i konsultationen bør blandt andet bestå af at symptomlindre samt adressere psykosociale og spirituelle behov. Slutteligt, er eksempelvis det at være tilgængelig, eller agere som koordinator, alt sammen med til at øge chancerne for at patienten kan dø hjemme, såfremt det er ønsket. Det viser resultaterne fra et systematisk review.
Og hvad så?
Flertallet af ældre har et ønske om at dø hjemme, men mange ender med at dø på hospitalet. Dette review peger på, at den praktiserende læge kan spille en vigtig rolle for at få et af patientens sidste ønsker opfyldt.
Forfattere
Balasundram S, Holm A, Benthien KS, m.fl. Increasing the chance of dying at home: roles, tasks and approaches of general practitioners enabling palliative care: a systematic review of qualitative literature. BMC Primary Care; 24. Epub ahead of print 23. marts 2023.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i København