

Ny forskning viser
En videokonsultation kan gøre det sværere for patienter at vise deres følelser, behov og sårbarhed, og det kan være udfordrende for lægen at opfange dem. Dette skyldes en digital ”tilsløring”, som kan opleves både positivt og negativt af patienten, alt efter situationen.
Resultater
I videokonsultation oplever nogle patienter en tilsløring af følelser, behov og sårbarhed, så de ikke kan udtrykke sig i samme grad som ved en fysisk konsultation. Videokonsultationen kan desuden opleves mere forhastet og upersonlig end ved en fysisk konsultation og med mindre mulighed for at drøfte andre emner. Omvendt kan videokonsultationen for andre patienter fungere som et skjold, så svære følelser kan virke mindre påtrængende. Det viser data fra 43 interviews med patienter.
Og hvad så?
Det er vigtigt, at både patienter og læger er opmærksomme på den digitale tilsløring af følelser, behov og sårbarhed, der kan opstå i videokonsultationer – uanset henvendelsesårsagen.
Forfattere
Assing Hvidt E, Kofod FG, van den Heuvel J, Scheffmann-Petersen M. The obscured face in video consultations. A Levinasian analysis. Med Health Care Philos. 2025 Sep;28(3):461-472. doi: 10.1007/s11019-025-10271-w.
Læs mere
Med venlig hilsen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense