Patienterne kontakter ikke den praktiserende læge, selvom de ønsker at tale med lægen om deres kræftforløb. De er usikre på, hvilken hjælp de kan få fra deres praktiserende læge i deres kræftforløb, og de er bekymrede for, om deres problemer er vigtige nok til at forstyrre lægen. Lægerne er bevidste om, at de ofte ikke når de socialt udsatte patienter og ønsker at være mere proaktive i forhold til denne gruppe, men har vanskeligt ved at identificere dem. Det viser et studie med interviews med syv socialt udsatte kræftpatienter og otte praktiserende læger.