top of page
Ifølge studiets forfattere kan patienternes adfærd stamme fra en kulturel forventning om, at vi skal kunne klare os selv og en usikkerhed overfor den praktiserende læges rolle i et kræftforløb. Forfatterne foreslår en mere håndholdt støtte til socialt sårbare kræftpatienter, hvor ansvaret for kontakten ligger ved systemet frem for hos patienten.

Ny forskning viser

Både socialt sårbare patienter og praktiserende læger finder kræftopfølgningen i almen praksis værdifuld, men oplever udfordringer i forhold til at etablere kontakten.

Resultater

Patienterne kontakter ikke den praktiserende læge, selvom de ønsker at tale med lægen om deres kræftforløb. De er usikre på, hvilken hjælp de kan få fra deres praktiserende læge i deres kræftforløb, og de er bekymrede for, om deres problemer er vigtige nok til at forstyrre lægen. Lægerne er bevidste om, at de ofte ikke når de socialt udsatte patienter og ønsker at være mere proaktive i forhold til denne gruppe, men har vanskeligt ved at identificere dem. Det viser et studie med interviews med syv socialt udsatte kræftpatienter og otte praktiserende læger.

Og hvad så?

Ifølge studiets forfattere kan patienternes adfærd stamme fra en kulturel forventning om, at vi skal kunne klare os selv og en usikkerhed overfor den praktiserende læges rolle i et kræftforløb. Forfatterne foreslår en mere håndholdt støtte til socialt sårbare kræftpatienter, hvor ansvaret for kontakten ligger ved systemet frem for hos patienten.

Forfattere

Lotte Lykke Larsen & Camilla Hoffmann Merrild (2024) Good cancer
follow-up for socially disadvantaged patients in general practice? Perspectives from patients
and general practitioners, Scandinavian Journal of Primary Health Care, 42:2, 316-326, DOI:
10.1080/02813432.2024.2317843

Læs mere

Med venlig hilsen

Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg

Tilmeld dig VIDs nyhedsbrev

  • LinkedIn

VID © 2025

LOGONEG.png
bottom of page