Udbred din forskningsviden
👉Impact
Overvej indledningsvist, hvilken positiv forandring projektet kan medføre. Du kan blive skarp på den ønskede impact ved at arbejde med følgende spørgsmål:
Hvilket vidensbehov skal projektet afdække?
Hvorfor er det vigtigt?
Hvad skal forskningsspørgsmålet være, for at det er meningsfuldt for målgrupperne?
Hvad kan dine målgrupper få ud af resultaterne fra projektet?
Hvad er dit hovedbudskab?
Impact af forskning har stort samfundsmæssigt fokus og er centralt for både nationale og internationale fonde [1, 2]. Mange fonde har desuden tiltagende krav til, at implementering af forskningen skal være en integreret del af forskningsplanen for at de bevilger midler. Tænk med fordel implementering og formidling ind i starten af dit projekt for at styrke din gennemslagskraft [3].
👉Kom godt fra start
At arbejde strategisk med vidensformidling kan være tidskrævende og komplekst [4]. En af de største barrierer for effektiv vidensformidling er manglende planlægning og formidlingsstrategier [5]. Når du vil udbrede din forskningsviden, er det første skridt at overveje følgende:
Hvilke målgrupper kan være relevante?
Hvad er din hensigt med at udbrede viden?
Hvilke budskaber har du?
Hvilke relevante kanaler og formater kan du benytte dig af?
👉Overvej relevante målgrupper for dit budskab
Bliv skarp på din målgruppe ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvem har mulighed for at handle eller ændre adfærd på basis af den viden, som dit projekt frembringer?
Hvem kan påvirke dem, som har mulighed for at handle?
Hos hvem vil der være størst sandsynlighed for fx at ændre adfærd?
Mere om målgrupper
Målgrupper i det almenmedicinske miljø kan for eksempel være praktiserende læger, andre sundhedsprofessionelle, beslutningstagere, patienter eller offentligheden.
Forskningsformidling bliver mere effektiv ved at tage højde for den kontekst, målgrupperne opererer i [4, 6-10]. Overvej at formulere en kommunikationsstrategi eller behovsvurdering for alle dine målgrupper. På den måde kan du sikre, at du tilbyder målgruppen noget, som den efterspørger, og som passer til målgruppens kontekst [5, 9].
Hyppige barrierer for målgruppens anvendelse af forskningsevidens inkluderer:
· Manglende tilgængelighed
· Manglende tid
· Udfordringer med at omsætte kompleks forskningsviden
· Omkostninger
Facilitatorer for målgruppens anvendelse af forskningsevidens inkluderer:
· Let adgang til forståelig og omsættelig viden
· Samarbejde mellem målgruppen og forskere [11]
Formidling af din viden kan derfor hjælpes på vej, ved at sikre at din målgruppe har let adgang til din forskningsviden i et format, som målgruppen forstår og kan omsætte, og ved at indgå i dialog eller samarbejde med din målgruppe.
👉Overvej hensigten med din formidling
Identificér hensigten med den viden du genererer - hvad ønsker du at opnå med din forskningsformidling? Hensigten kan kategoriseres på forskellige niveauer:
At skabe bevidsthed
At skabe forståelse
At motivere til en handling [2]
Mere om hensigt med formidling
Ønsker du at øge målgruppens praktiske færdigheder, vil det ofte være en tidskrævende og kompleks proces, hvorimod et mål som bevidsthed om ny viden måske kan opnås hurtigere.
Hensigten med din formidling kan variere for dine målgrupper [6]. Er din målgruppe praktiserende læger, kunne formålet være at skabe adfærdsændring eller uddanne. Hvis din målgruppe er det fagpolitiske niveau, kan hensigten med din formidling være at skabe opmærksomhed omkring ny forskningsviden, at bidrage med input til beslutninger om sundhedsvæsenets indretning og at bidrage med evidens til justeringer i vejledninger og forløbsbeskrivelser.
👉Formulér dit budskab
Før du formulerer dit budskab, kan du med fordel overveje, hvilke resultater eller pointer, du ønsker at formidle.
Hvordan kan du samle resultaterne eller pointerne til ét budskab? Ofte kan formidling være mere virkningsfuld, hvis du ikke har flere budskaber på én gang.
Hvordan giver dit budskab bedst mening for dine forskellige målgrupper? [4]. Forskellige målgrupper vil muligvis have behov for at få leveret samme budskab forskelligt, og dine budskabers relevans kan være forskellig på tværs af målgrupperne. Ved klart at identificere dine målgrupper, samt hvilken organisering og miljø målgrupperne agerer i, vil du øge dine chancer for at komme igennem med dine budskaber [6].
Kan du fortælle dit budskab igennem personlig kommunikation? Fx en case eller mere personlig kommunikation [9].
👉Overvej de rette kanaler til at nå dine målgrupper
Tænk din målgruppe ind fra start [5, 9, 10].
Gør dig klart, hvem du vil nå og hvorfor.
Vurdér hvilke kommunikationskanaler, der er mest effektive for at nå hver af dine målgrupper.
Udnyt en bred vifte af kanaler og overvej hvilke kanaler, der bedst fremmer udbredelse af dit budskab til dine målgrupper [5, 9].
Find en liste over mulige kanaler her.
Mere om kanaler
Brug forskellige kommunikationsplatforme- og metoder for at nå din målgruppe på forskellige måder. Overvej fordele og ulemper ved de udvalgte kanaler [5].
Drag fordel af kanaler og formater der muliggør feedback og respons fra din målgruppe – f.eks. hvor du personligt møder din målgruppe [9]. Succesfuld kommunikation kan afhænge af interaktion med slut-brugeren [10].
Identificer og benyt eksisterende kommunikationskanaler og netværk inden for det almenmedicinske miljø, hvor din forskning kan få opmærksomhed hos et publikum, der allerede eksisterer.
Promovér aktivt de kanaler du bruger til at formidle din forskning. Det kan du fx gøre gennem sociale medier, e-mails, invitationer til konferencer og workshops og ved at opfordre dine kolleger og dit netværk til at dele dine budskaber og kanaler med deres eget netværk [5].
Overvej timing når du benytter dig af forskellige kanaler, for eksempel i forhold til mediets publiceringskalender og planlagte ferier. Timing er også relevant i forhold til hvornår i forskningsprojektet, der skal kommunikeres. Kan du benytte dig af nogle kanaler til formidling i projektets begyndelse [4, 9]? Læg en realistisk plan for vidensformidling, som tager højde for både jeres og samarbejdspartnere øvrige tidsplan [5], så det bedst muligt kan tilpasses forskellige kanaler.
Evaluer din succes med formidlingskanaler og hvorvidt dine bestræbelser med at nå ud til din målgruppe via en given kanal er opnået. Det kan du bl.a. gøre ved at have en målsætning på forhånd samt en plan for, hvordan du kan skaffe data, der kan underbygge en vurdering af, om din formidling er effektiv via en given kanal [5].
👉Overvej hvilke formater, der bedst skaber effekt hos dine målgrupper
Tilpas dine budskaber til de forskellige kanaler ved at vælge passende formater. Det kan f.eks. være videnskabelige artikler, foredrag, infografik, video, podcast, pressemeddelelser, interaktive workshops, kronikker, debatindlæg og opslag via sociale medier.
Præferencer for formidling er individuel [9], og konteksten kan være afgørende for formatet. Formidler du til andre forskere, kan flere detaljer om metoder og resultater være en fordel, hvorimod hvis du målretter din formidling til klinisk personale (f.eks. praktiserende læger), kan det være en fordel at fokusere på enkelte budskaber fra resultaterne, og hvad denne viden kan anvendes til i klinisk praksis.
👉Planlæg dine aktiviteter
At skabe impact med sin forskning kræver planlægning, da det kræver tid, ressourcer og kompetencer.
Økonomi
Der kan være udgifter forbundet med vidensformidling. Overvej følgende:
Hvad koster de aktiviteter du planlægger?
Har du udgifter til:
→ Møder
→ Honorar til samarbejdspartnere eller frontpersoner
→ Materialer
→ Rejseudgifter
Kan du søge om midler til dette i dine indledende fondsansøgninger?
Kompetencer
Vidensformidling kræver andre kompetencer, end dem du bruger til at gennemføre et forskningsprojekt, for eksempel planlægning af arrangementer eller kommunikation med journalister.
Hvilke kompetencer har du brug for?
Findes disse kompetencer i din projektgruppe?
Har du brug for kompetencer fra eksterne aktører?
Ressourcer i det almenmedicinske miljø
Samarbejde og støtte fra forskellige aktører kan være afgørende i din vidensformidling.
Overvej følgende:
Hvem kan du med fordel samarbejde med, for at få din viden formidlet?
→ Indenfor og udenfor det almenmedicinske miljø
→ Aktører med interesse i at udbrede viden fra dit projekt
Hvem har du brug for særlig opbakning fra?
→ Din leder
→ Bestemte aktører i det almenmedicinske miljø
→ Praktiserende læger
→ Andre
Hvad har du brug for fra dine samarbejdspartnere?
→ Har I lavet en forventningsafstemning på forhånd?
Mere om ressourcer
Ledelsesmæssig opbakning til de aktiviteter du planlægger, kan styrke gennemførbarheden af dit projekt [12]. Samarbejde med andre aktører i det almenmedicinske miljø kan være fordelagtigt eller måske ligefrem nødvendigt [1, 13, 14]. Der er mange aktører i det almenmedicinske miljø, som kan være værdifulde samarbejdspartnere.
Se centrale aktører i det almenmedicinske miljø her.
Tidsplan
Tid er en central barriere for at omsætte forskningsviden [4, 7, 11, 15, 16].
Hvor lang tid tager dine planlagte aktiviteter?
Er du gået i gang med at planlægge i god tid?
Har du nogen at sparre med omkring tidsplanen?
Kan dine samarbejdspartnere imødekomme din tidsplan?
Kan du sætte tid af til formidling løbende i projektet?
Er det nødvendigt at lægge en tidsbuffer ind?
Mere om tidsplaner
Læg en realistisk og detaljeret tidsplan, som inkluderer hvad der skal formidles, hvornår i projektperioden, til hvilken målgruppe og via hvilke kanaler. Sæt tid af løbende til at formidle foreløbige resultater – udbredelse af viden er ofte mere virkningsfuld, hvis man tænker det strategisk ind i hele projektperioden, og ikke kun når de endelige resultater foreligger [17].
Sæt god tid af til vidensformidling. Mange aktiviteter tager oftere længere tid at planlægge og gennemføre, end man regner med. Og selvom det kan være meget meningsfyldt og udbytterigt med mange samarbejdspartnere, så tager aktiviteterne ofte længere tid, jo flere aktører der er involveret [13].
Tænk både på at tidsplanen skal være realistisk for dig selv, og at den skal passe ind i målgruppens og dine samarbejdspartneres tidsplaner.
Systemiske ændringer tager tid og kan være vanskelige at opnå [13], og hvis dette er formålet med din vidensformidling, er det særligt vigtigt at give tid til implementering og forankring.
👉Relaterede ressourcer
Vil du læse mere? Så se her:
Action Catalog http://actioncatalogue.eu/
Leadership Foundation for Higher Education, 2017, Research leaders impact toolkit – communication. Hvor: https://www.advance-he.ac.uk/knowledge-hub/research-leaders-impact-toolkit-communicating
Australian Partnership Prevention Partnership Centre Research Hub: https://preventioncentre.org.au/resources/
Australian Partnership Prevention Partnership Centre Science Communication User Guide: https://preventioncentre.org.au/work/collaboration-for-enhanced-research-impact-ceri/ceri-user-guide/
👉Referencer
Holmes J, Best A, Davies H, Hunter D, Kelly M, Marshall M, Rycroft-Malone J: Mobilising knowledge in complex health systems: a call to action. Evidence and Policy 2017, 13(3):539-560.
foundation; NN: Annual Impact Report 2023. In.; 2023.
Skivington K, Matthews L, Simpson SA, Craig P, Baird J, Blazeby JM, Boyd KA, Craig N, French DP, McIntosh E et al: A new framework for developing and evaluating complex interventions: update of Medical Research Council guidance. Bmj 2021, 374:n2061.
Davies HTO, Powell AE, Nutley SM: Health Services and Delivery Research. In: Mobilising knowledge to improve UK health care: learning from other countries and other sectors – a multimethod mapping study. edn. Southampton (UK); 2015.
Ordoñez M SO: Disseminating Knowledge Products. In: Knowledge Solutions Tools, Methods, and Approaches to Drive Organizational Performance. edn.: Springer Open; 2017: 871-878.
Lavis JN, Robertson D, Woodside JM, McLeod CB, Abelson J: How can research organizations more effectively transfer research knowledge to decision makers? The Milbank quarterly 2003, 81(2):221-248, 171-222.
Gensby U LH, Dyreborg J, Bengtsen E, Malmros PÅ: Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø: Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis. Samfundslitteratur. Roskilde: Roskilde Universitetes Forlag; 2016.
Rycroft-Malone J, Burton C, Wilkinson J, Harvey G, McCormack B, Baker R, Dopson S, Graham I, Staniszewska S, Thompson C et al: Health Services and Delivery Research. In: Collective action for knowledge mobilisation: a realist evaluation of the Collaborations for Leadership in Applied Health Research and Care. edn. Southampton (UK): NIHR Journals Library; 2015.
Leaders Foundation for Higher Education: Research leaders impact toolkit - Communication. In. London; 2017.
Wilson PM, Petticrew M, Calnan MW, Nazareth I: Disseminating research findings: what should researchers do? A systematic scoping review of conceptual frameworks. Implementation science : IS 2010, 5:91.
Oliver K, Innvar S, Lorenc T, Woodman J, Thomas J: A systematic review of barriers to and facilitators of the use of evidence by policymakers. BMC Health Serv Res 2014, 14:2
Mallidou AA, Frisch N, Doyle-Waters MM, MacLeod MLP, Ward J, Atherton P: Patient-Oriented Research Competencies in Health (PORCH) for patients, healthcare providers, decision-makers and researchers: protocol of a scoping review. Syst Rev 2018, 7(1):101.
Haynes A, Rychetnik L, Finegood D, Irving M, Freebairn L, Hawe P: Applying systems thinking to knowledge mobilisation in public health. Health Res Policy Syst 2020, 18(1):134.
Irving MJ, Pescud M, Howse E, Haynes A, Rychetnik L: Developing a systems thinking guide for enhancing knowledge mobilisation in prevention research. Public Health Res Pract 2023, 33(2).
15. Mitton C, Adair CE, McKenzie E, Patten SB, Waye Perry B: Knowledge transfer and exchange: review and synthesis of the literature. The Milbank quarterly 2007, 85(4):729-768
Li Y, Zhang L: What keeps them involved? An exploratory study of scientists’ participation mechanisms in science communication in China. Cultures of Science 2023, 6(4):368-388.
Knowlege and research mobilisation [https://www.youtube.com/watch?v=2l1R0sdSark]