Udbred din forskningsviden

👉Impact

Overvej indledningsvist, hvilken positiv forandring projektet kan medføre. Du kan blive skarp på den ønskede impact ved at arbejde med følgende spørgsmål:

• Hvilket vidensbehov skal projektet afdække?

• Hvorfor er det vigtigt?

• Hvad skal forskningsspørgsmålet være, for at det er meningsfuldt for målgrupperne?

• Hvad kan dine målgrupper få ud af resultaterne fra projektet?

• Hvad er dit hovedbudskab?

  
  

Impact af forskning har stort samfundsmæssigt fokus og er centralt for både nationale og internationale fonde [1, 2]. Mange fonde har desuden tiltagende krav til, at implementering af forskningen skal være en integreret del af forskningsplanen for at de bevilger midler. Tænk med fordel implementering og formidling ind i starten af dit projekt for at styrke din gennemslagskraft [3].

👉Kom godt fra start

At arbejde strategisk med vidensformidling kan være tidskrævende og komplekst [4]. En af de største barrierer for effektiv vidensformidling er manglende planlægning og formidlingsstrategier [5]. Når du vil udbrede din forskningsviden, er det første skridt at overveje følgende:

• Hvilke målgrupper kan være relevante

• Hvad er din hensigt med at udbrede viden?

• Hvilke budskaber har du?

• Hvilke relevante kanaler og formater kan du benytte dig af?

• Planlæg dine aktiviteter

👉Overvej relevante målgrupper for dit budskab

Bliv skarp på din målgruppe ved at besvare følgende spørgsmål: 

• Hvem har mulighed for at handle eller ændre adfærd på basis af den viden, som dit projekt frembringer? 

• Hvem kan påvirke dem, som har mulighed for at handle? 

• Hos hvem vil der være størst sandsynlighed for fx at ændre adfærd?  

👉Overvej hensigten med din formidling 

Identificér hensigten med den viden du genererer - hvad ønsker du at opnå med din forskningsformidling? Hensigten med at udbrede kan kategoriseres på forskellige niveauer, for eksempel om hensigten er  

• At skabe bevidsthed 

• At skabe forståelse  

• At motivere til en handling [2].  

👉Formulér dit budskab 

Før du formulerer dine budskaber, kan du med fordel overveje, hvilke resultater eller pointer, du ønsker at formidle. 

• Hvordan kan du samle resultaterne eller pointerne til ét budskab? Ofte kan formidling være mere virkningsfuld, hvis du ikke har flere budskaber på én gang.

   

• Hvordan giver dit budskab bedst mening for dine forskellige målgrupper? [4]. Forskellige målgrupper vil muligvis have behov for at få leveret samme budskab forskelligt, og dine budskabers relevans kan være forskellig på tværs af målgrupperne. Ved klart at identificere dine målgrupper, samt hvilken organisering og miljø målgrupperne agerer i, vil du øge dine chancer for at komme igennem med dine budskaber [6].

   

• Kan du fortælle dit budskab igennem personlig kommunikation? Fx en case eller mere personlig kommunikation [9].

👉Overvej de rette kanaler til at nå dine målgrupper 

Tænk din målgruppe ind fra start [5, 9, 10].

• Gør dig klart hvem du vil nå og hvorfor.  

• Vurdér hvilke kommunikationskanaler, der er mest effektive for at nå hver af dine målgrupper med de mest relevante budskaber.  

• Udnyt en bred vifte af kanaler og overvej hvilke kanaler der fremmer udbredelse af dit budskab til dine målgrupper [5, 9]. 

• Find en liste over mulige kanaler her

👉Overvej hvilke formater, der bedst skaber effekt hos dine målgrupper

• Tilpas dine budskaber til de forskellige kanaler ved at vælge passende formater. Det kan f.eks. være videnskabelige artikler, foredrag, infografik, video, podcast, pressemeddelelser, interaktive workshops, kronikker, debatindlæg, opslag via sociale medier, m.m. 

• Præferencer for formidling er forskellige fra person til person [9], ligesom konteksten kan være afgørende for formatet. Formidler du til andre forskere, kan flere detaljer om metoder og resultater være en fordel, hvorimod hvis du målretter din formidling til klinisk personale (f.eks. praktiserende læger), kan det være en fordel at fokusere på enkelte budskaber fra resultaterne, samt hvad denne viden kan anvendes til i klinisk praksis.  

👉Planlæg dine aktiviteter

At skabe impact med sin forskning kræver planlægning, for det kan være tidskrævende og kræve ressourcer og kompetencer. Nedenfor kommer vi omkring overvejelser du kan gøre dig, hvis du ønsker at komme ud med din forskning.

Økonomi

Der kan være udgifter forbundet med vidensformidling. Har du overvejet følgende:

•  Hvad koster de aktiviteter du planlægger?

•   Har du udgifter til:

→ Møder

→ Honorar til samarbejdspartnere eller frontpersoner

→ Materialer

→ Rejseudgifter

• Kan du søge om midler til dette i dine indledende fondsansøgninger?

Kompetencer

Vidensformidling kræver andre kompetencer, end dem du bruger til at gennemføre et forskningsprojekt, for eksempel planlægning af arrangementer eller kommunikation med journalister.

•  Hvilke kompetencer har du brug for?

•  Findes disse kompetencer i din projektgruppe?

• Har du brug for kompetencer fra eksterne aktører udenfor din forskningsgruppe?

Ressourcer i det almenmedicinske miljø

Samarbejde og støtte fra forskellige aktører kan være afgørende i din vidensformidling.

Har du overvejet følgende:

• Hvem kan du med fordel samarbejde med for at få din viden formidlet?

→     Indenfor og udenfor det almenmedicinske miljø

→     Aktører med interesse i at udbrede viden fra dit projekt

• Hvem har du brug for særlig opbakning fra?

→     Din leder

→     Bestemte aktører i det almenmedicinske miljø

→     Praktiserende læger

→     Andre

• Hvad har du brug for fra dine samarbejdspartnere?

→                      Har I lavet en forventningsafstemning på forhånd?

Tidsplan

Tid er en central barriere for at omsætte forskningsviden [4, 7, 11, 15, 16].

• Hvor lang tid tager dine planlagte aktiviteter?

• Er du gået i gang med at planlægge i god tid?

• Har du nogen at sparre med omkring tidsplanen?

• Kan dine samarbejdspartnere imødekomme din tidsplan?

• Kan du sætte tid af til formidling af resultater løbende i projektet?

• Er det nødvendigt at lægge en tidsbuffer ind?

👉Relaterede ressourcer

Vil du læse mere? Så se her

• Action Catalog http://actioncatalogue.eu/  

• Leadership Foundation for Higher Education, 2017, Research leaders impact toolkit – communication. Hvor: https://www.advance-he.ac.uk/knowledge-hub/research-leaders-impact-toolkit-communicating  

• Australian Partnership Prevention Partnership Centre Research Hub: https://preventioncentre.org.au/resources/ 

• Australian Partnership Prevention Partnership Centre Science Communication User Guide: https://preventioncentre.org.au/work/collaboration-for-enhanced-research-impact-ceri/ceri-user-guide/ 

👉Referencer 

1. Holmes J, Best A, Davies H, Hunter D, Kelly M, Marshall M, Rycroft-Malone J: Mobilising knowledge in complex health systems: a call to action. Evidence and Policy 2017, 13(3):539-560.

2. foundation; NN: Annual Impact Report 2023. In.; 2023.

3. Skivington K, Matthews L, Simpson SA, Craig P, Baird J, Blazeby JM, Boyd KA, Craig N, French DP, McIntosh E et al: A new framework for developing and evaluating complex interventions: update of Medical Research Council guidance. Bmj 2021, 374:n2061.

4. Davies HTO, Powell AE, Nutley SM: Health Services and Delivery Research. In: Mobilising knowledge to improve UK health care: learning from other countries and other sectors – a multimethod mapping study. edn. Southampton (UK); 2015.

5. Ordoñez M SO: Disseminating Knowledge Products. In: Knowledge Solutions Tools, Methods, and Approaches to Drive Organizational Performance. edn.: Springer Open; 2017: 871-878.

6. Lavis JN, Robertson D, Woodside JM, McLeod CB, Abelson J: How can research organizations more effectively transfer research knowledge to decision makers? The Milbank quarterly 2003, 81(2):221-248, 171-222.

7. Gensby U LH, Dyreborg J, Bengtsen E, Malmros PÅ: Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø: Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis. Samfundslitteratur. Roskilde: Roskilde Universitetes Forlag; 2016.

8. Rycroft-Malone J, Burton C, Wilkinson J, Harvey G, McCormack B, Baker R, Dopson S, Graham I, Staniszewska S, Thompson C et al: Health Services and Delivery Research. In: Collective action for knowledge mobilisation: a realist evaluation of the Collaborations for Leadership in Applied Health Research and Care. edn. Southampton (UK): NIHR Journals Library; 2015.

9. Leaders Foundation for Higher Education: Research leaders impact toolkit - Communication. In. London; 2017.

10. Wilson PM, Petticrew M, Calnan MW, Nazareth I: Disseminating research findings: what should researchers do? A systematic scoping review of conceptual frameworks. Implementation science : IS 2010, 5:91. 

11. Oliver K, Innvar S, Lorenc T, Woodman J, Thomas J: A systematic review of barriers to and facilitators of the use of evidence by policymakers. BMC Health Serv Res 2014, 14:2

12. Mallidou AA, Frisch N, Doyle-Waters MM, MacLeod MLP, Ward J, Atherton P: Patient-Oriented Research Competencies in Health (PORCH) for patients, healthcare providers, decision-makers and researchers: protocol of a scoping review. Syst Rev 2018, 7(1):101.

13. Haynes A, Rychetnik L, Finegood D, Irving M, Freebairn L, Hawe P: Applying systems thinking to knowledge mobilisation in public health. Health Res Policy Syst 2020, 18(1):134.

14. Irving MJ, Pescud M, Howse E, Haynes A, Rychetnik L: Developing a systems thinking guide for enhancing knowledge mobilisation in prevention research. Public Health Res Pract 2023, 33(2).

15. 15. Mitton C, Adair CE, McKenzie E, Patten SB, Waye Perry B: Knowledge transfer and exchange: review and synthesis of the literature. The Milbank quarterly 2007, 85(4):729-768

16. Li Y, Zhang L: What keeps them involved? An exploratory study of scientists’ participation mechanisms in science communication in China. Cultures of Science 2023, 6(4):368-388.

17. Knowlege and research mobilisation [https://www.youtube.com/watch?v=2l1R0sdSark]