top of page
Almen praksis og organisationer, der understøtter forskning, efteruddannelse og kvalitetsudvikling i almen praksis 


 

98% af alle danskere er registeret ved en praktiserende læge. Den praktiserende læge kan have op til ca. 1600 patienter registeret, og det varierer regionalt, hvor mange praksis, der har lukket for tilgang. Den praktiserende læge har i gennemsnit 48 kontakter (2017) med patienter hver dag fordelt på konsultationer, e-mails, telefonopkald og hjemmebesøg, og hver dansker har i gennemsnit 7 kontakter med deres praktiserende læge hvert år.
 

I Danmark er der omkring 2000 praksis, som dækker over knap 3.500 lægekapaciteter. Almen praksis er organiseret som selvstændige virksomheder under regionernes ansvar. Organiseringen kan enten være som solopraksis, kompagniskabspraksis, delepraksis, udbudsklinikker eller i regionsklinikker. De fleste praktiserende læger i Danmark er beskæftiget via kompagniskabspraksis, hvor praksis ejes og drives af flere læger under samme ydernummer. Regionen tildeler ydernumre til de praktiserende læger i deres region, og ydernummeret muliggør behandling og afregning af ydelser fra sygesikringen. De praktiserende læger aflønnes via et system baseret på både et basishonorar per tilknyttet patient samt ydelseshonorar ("mixed capitation and fee-for-service system").
 

Læs mere bl.a. her:
 

 

Rundt om almen praksis er organisationer, som understøtter almen praksis gennem kvalitetsudvikling, efteruddannelse og forskning. Disse organisationer beskrives kort nedenfor.

 

 

DSAM
 

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har bl.a. til formål at udvikle det almenmedicinske speciale med særlig vægt på uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning i og omkring almen praksis og deres patienter. DSAM har fem stående udvalg inden for forskning, uddannelse, kvalitet, international og yngre læger (FYAM). Herudover indgår DSAM i arbejdsgrupper og udvalg i samarbejde med PLO og Sundhedsstyrelsen.
 

DSAM laver bl.a. kliniske vejledninger, FaQta-ark og redskabsark for en række sygdomme og lidelser, som opsummerer relevant viden på det pågældende område og kan benyttes i almen praksis. Disse hjælpeværktøjer til almen praksis udvikles af arbejdsgrupper bestående af eksperter på området.
 

DSAM ledes af en bestyrelse bestående af ni medlemsvalgte repræsentanter og selskabet har over 5000 medlemmer, primært bestående af aktive praktiserende læger samt yngre læger under uddannelse.
 

Læs mere om DSAM via links i landkortet over almen praksis.

 

PLO
 

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har til formål at varetage praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser. PLO forhandler sammen med Danske Regioner overenskomsterne for de praktiserende læger hver fjerde år.  

PLO er organiseret med en repræsentantsskab, som er den højeste myndighed, samt en bestyrelse som bl.a. tilrettelægger overenskomstforhandlingerne. De valgte bestyrelsesrepræsentanter i PLO udgør den regionale PLO i de regioner, de er valgt fra, og som arbejder med mere lokale forhold.
 

PLO driver Fonden for Almen Praksis sammen med Regionernes Lønnings- og Takstnævn med det formål at styrke udvikling og drift inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning. Fonden har nedsat tre styregrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannelse.

Fonden for almen praksis

Fonden for almen praksis har til formål at styrke udvikling og drift inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning inden for det almenmedicinske speciale og arbejder specifikt for hhv. at facilitere kvalitetsudvikling, fremme forskning i almen praksis og det tværsektorielle samarbejde samt finansiere efteruddannelsesaktiviteter. Fonden er etableret i henhold til overenskomsten om almen praksis, der indgås mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Fonden har en bestyrelse bestående af otte medlemmer udpeget af PLO og RLTN. Fonden har nedsat tre styregrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannelse. 

 

PLO-E
 

PLO-E’s efteruddannelsesorganisation varetager opgaver i forbindelse med efteruddannelse af praktiserende læger samt klinikpersonale. PLO-E udbyder forskellige typer af kurser eksempelvis systematiske kurser, som kurser udvalgt af Fonden for Almen Praksis og regionerne, og emnerne er foranlediget af den gældende overenskomst. Herudover udbydes en række selvvalgte kurser, som målretter sig specifik viden inden for forskellige emner. Herudover udbydes kurser som fælleskurser, herunder DGE-moduler (Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse), klinikkurser (som er baseret på DGE-moduler, men med fokus rettet mod gruppebaseret læring i klinikken) og SGE-forløb (Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse). Endelig er PLO-E ansvarlig for Lægedage, som afholdes en gang om året, hvor der ligeledes udbydes en række kurser i løbet af den uge, Lægedage afvikles.  

 

Læs mere om PLO-E via links i landkortet over almen praksis.

KiAP
 

Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) laver datadrevet kvalitetsudvikling til danske klynger. Klyngerne opstod i 2018 som et resultat af overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Formålet med klyngerne er at skabe et lægefagligt forum, hvor praktiserende læger mødes op til fire gange årligt og deler viden og erfaringer. KiAP udvikler klyngepakker inden for udvalgte emner og assisterer med at tilvejebringe data fra lægernes egen praksis. Klyngerne kan dog selv vælge hvilke emner, de vil arbejde med, og de kan også vælge klyngepakker eksempelvis fra kvalitetsenhederne.
 

KiAP er organiseret med en bestyrelse og styregruppe, som er udpeget af PLO, Danske Regioner og kommunernes Landsforening. Sekretariatet håndterer den politiske betjening, lægefaglig kvalificering samt udvikling og drift af IT-løsninger. 

 

Læs mere om KiAP via links i landkortet over almen praksis.

REGIONALE KVALITETSENHEDER OG REGIONALE TILBUD TIL ALMEN PRAKSIS
 

De fem regioner har hver en kvalitetsenhed for almen praksis tilknyttet, som arbejder for at understøtte almen praksis med kvalitetsudvikling, efteruddannelse og implementering af regionale og nationale indsatser.
 

Der er forskellig organisering af de fem kvalitetsenheder, men i alle regioner tilbydes støtte til praktiserende læger i form af eksempelvis hjælp til IT og data, rationel farmakologi, gruppebaseret efteruddannelse og assistance til de regionale klynger og meget mere. Derudover afholder de regionale kvalitetsenheder workshops, store praksisdage, kurser, udviklingsdage og gåhjemmøder med fagligt indhold. I hver region er der etableret en praksiskonsulentordning med lægefaglige praksiskonsulenter, som arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde både med hospital og kommuner.
 

Endelig er det kvalitetsenhederne, der administrerer kvalitetsudviklingsmidler (KEU midler), hvor praktiserende læger kan ansøge om midler til kvalitetsudviklingsprojekter, eller man som eksempelvis forsker kan ansøge om midler til honorering af læger i forbindelse med projekter.
 

Læs mere om de fem kvalitetsenheder via links i landkortet over almen praksis.

 


FORSKNINGSENHEDERNE FOR ALMEN PRAKSIS

Forskningsenhederne for Almen Praksis udfører forskning i og omkring almen praksis i Danmark. Forskningsenhederne for Almen Praksis findes i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt en satellit i Esbjerg. Hver forskningsenhed er organiseret med hver sin forskningsleder og sekretariat, og organiseringen varierer generelt, eksempelvis i forhold til integreringen af universiteterne.

Forskningsenhedernes basisbevilling finansieres af midler fra Fonden for Almen Praksis under Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt Sygesikringens Forhandlingsudvalg under Danske Regioner.

Læs mere om forskningsenhederne via links i landkortet over almen praksis.

RegKval
DSAM
PLO
PLO-E
KiAP
FEAP
Almen praksis fungerer som danskernes primære indgang til sundhedsvæsenet, og den praktiserende læge spiller en central rolle både inden for forebyggelse, behandling samt agerer som gatekeeper til det øvrige sundhedsvæsen og i nogle tilfælde til kommunale tilbud.
Fonden
bottom of page